Find job

IT-profil til drift

Er du typen, der vil være Technology Lead?

Har du erfaring med drift eller support? Eller er du en nyuddannet IT-profil, der gerne vil være technology lead på sigt? Så er du måske den kollega, vi er på udkig efter til et af vores IT-teams, hvor vi sikrer stabil drift på vores nuværende sagsbehandlingssystem, fornyer kendte teknologier og samtidig er i gang med at gøre klar til nye.

Vil du arbejde med kompleks infrastruktur?

I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er vi på udkig efter dig, der vil være med til at holde vores nuværende IT-systemer fuldt operationsdygtige og skabe forandringer, der understøtter vores nye sagsbehandlingssystem. Som Technology Lead er det vigtigt, at du har flair for tekniske opgaver, at du kan identificere problemområder og forbedre driften gennem løbende forandringer.

I samarbejde med erfarne kræfter er du ansvarlig for indstillinger til større teknologiopdateringer/ændringer og sikrer, at IT-ledelsen er opmærksom på større investeringer i infrastruktur. Du bistår Problem Manageren ved Root Cause-analyser, og så er det dig, der:

  • er medansvarlig for vedligehold, opgradering og drift af fx postkomponenter og databaser  
  • er tekniker på projekter og ved driftsnedbrud  
  • løbende vurderer driftsproblemer og udarbejder vejledninger, der kan hjælpe 1. og 2. level  
  • varetager forebyggelse og afhjælpning af driftsproblemer i relation til vores systemer  
  • bliver en del af den daglige driftsvagt (i arbejdstiden).
     

Har du let ved at sætte dig ind i nye systemer?

Dine evner til at skabe struktur og dokumentere er i top, og så har du let ved at sætte dig ind i de af vores systemer, som du ikke har kendskab til på forhånd. Vi har mange teknologier i spil – både nye og teknologier af ældre kaliber, hvor du skal være frontløber på teknologifornyelse og automatisering.

Du kommer til at prøve kræfter med AIX, Infoimage, Kofax og Universe og har et solidt kendskab til Windows server 2003-2016 med fokus på incidents og Problem Management.

Måske er du erfaren. Måske er du nyuddannet. Det, der betyder mest er din nysgerrighed, din lyst til at lære og din evne til at bære nye idéer og teknologier ind til området.

Vil du være en del af et IT-landskab i udvikling?

Som en del af vores IT-afdeling bliver du én blandt flere nye kræfter, der skal være med til fortsat at sikre stabil drift på vores nuværende platform samtidig med, at vi skaber et nyt systemlandskab, der danner fundament for AES’s nye sagsbehandlingssystem.

Du bliver en del af det agile driftsteam i det vi kalder AES-ART. Organisatorisk bliver du en del af IT-Drift, der består af 10 medarbejdere. Os, der har ansvaret for driften i det daglige, generel monitorering af systemkomponenter og Application Management-ansvar for de teknisk tungere forretningssystemer.

AES er en del af ATP, der er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. I AES er vores vigtigste opgave at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven. Vi behandler hvert år ca. 60.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning senest søndag d. 2. juni. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Jørn-Erik Grøndahl på tlf. 22 20 17 57 eller jg@atp.dk. Vi gennemgår ansøgninger løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.