Find job

IT-udvikler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Har du erfaring med udvikling og integration i administrative systemer? Og vil du være med til at modernisere og vedligeholde vores løsninger? Så er du måske den udvikler, vi er på udkig efter til vores udviklingsteam, hvor vi sikrer stabil drift på vores nuværende sagsbehandlingssystem, fornyer kendte teknologier og samtidig er i gang med at gøre klar til nye.  

Har du erfaring med test og udvikling?  

I IT-udvikling er vi på udkig efter en kollega, der vil være med fra start til slut, når vi udvikler nye løsninger eller vedligeholder eksisterende. Dig, der har lyst til at bidrage til håndteringen af komplekse spørgsmål, der volder problemer i systemsupport, og som derudover:  

  • tager ansvar for udviklingsopgaver inden for systemintegration og frontend-løsninger.  
  • tager ansvar for udvalgte systemer  
  • har forståelse for hele processen fra behovsafdækning til slutbrugerens oplevelse af løsningen  
  • støtter driften  
  • vedligeholder systemdokumentation.  
     

Kan du gøre det enkelt og effektivt?  

Dine første opgaver vil være integrationsopgaver i den nye postløsning, der er ved at blive udviklet. Du har solid teknologisk forståelse, er en dygtig udvikler og en systematisk problemløser – og så falder det dig naturligt at tænke i enkle og omkostningseffektive løsninger.

Du har desuden:

  • erfaring med programmering – gerne inden for C++, Visual Basic, .Net, Web Services  
  • erfaring med databaseværktøjer  
  • erfaring med udviklingsprocesser.
     

Vil du sætte dit præg på et IT-landskab i udvikling?  

Du bliver én blandt flere nye kræfter, der skal være med til forsat at sikre stabil drift på vores nuværende platform samtidig med, at vi skaber et nyt systemlandskab, der danner fundament for AES’s nye sagsbehandlingssystem.  

Du bliver en del af et agilt udviklingsteam i det, vi kalder AES-ART. Udviklingsgruppen omfatter 10 medarbejdere, der dækker områderne arkitektur, projektledelse, udvikling og testplanlægning. Omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger vægt på lyst og evne til videndeling og læring og tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling.  

AES er en del af ATP, der er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. I AES er vores vigtigste opgave at træffe uafhængige og korrekte afgørelser efter arbejdsskadeloven. Vi behandler hvert år ca. 60.000 sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er blevet syge på arbejdet.  

=dig? Så send en ansøgning  

Send os din ansøgning senest søndag d. 2. juni. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Jørn-Erik Grøndahl på tlf. 2220 1757 eller JG@atp.dk. Vi gennemgår ansøgninger løbende.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.