Find job

It-administrator med flair for teknisk arkitektur

Har du solid erfaring med it-infrastruktur, og vil du være med til at udvikle et lille driftsteam, som arbejder med support, netværk, servere og infrastruktur? Så har vi i Odsherred Kommune lige jobbet til dig!

Digitalisering og IT i Odsherred Kommune søger en IT-administrator pr. 1. september 2019. Vi søger dig, som brænder for at have fokus på stabilitet, sikker og effekt it-drift, der bygger på moderne teknologier inden for Microsoft og Cisco.

Vores organisation er under stor forandring, så vi kan forbedre vores services til borgerne. Du vil blive en del af en afdeling, som har ansvaret for at sikre en løbende udvikling og tilpasning af vores it-infrastruktur, så vores services konstant understøtter forretningens behov. Du vil derfor skulle deltage aktivt i strategiske overvejelser omkring valg af teknologier og arkitekturmæssige sammenhænge.

Du kommer til at sidde i Digitalisering og IT, hvor du vil arbejde med en bred vifte af it-opgaver i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i afdelingen. Vi benytter Hyper-V på serversiden, og på brugersiden baserer vi os på Windows 10 og Office 2016 fra Microsoft. Vi står overfor at skulle overgå til Office365, IDM samt udarbejde en ny it–strategi, og vi forventer, at du bliver en del af disse projekter.

De væsentligste opgaver i stillingen

  • Vedligeholde servere, netværk og infrastruktur
  • IT-sikkerhed
  • Implementere, installere, konfigurere, overvåge og fejlsøge
  • Teknisk dokumentation
  • Automatiseringer via scripting og RPA
  • Daglig support af medarbejdere i hele organisationen
     

Vores forventninger til dig

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med support, servere, netværk, automatiseringer og både drift og udvikling af it-infrastruktur.

  • Du er engageret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du er serviceminded og forstår at kommunikere komplekse løsninger til både tekniske og ikke- tekniske samarbejdspartnere og kollegaer
  • Du har vilje til at dygtiggøre dig og deler gerne viden med dine kollegaer med forskellige it- forudsætninger
     

Vi tilbyder

Du bliver en del af en uformel arbejdsplads, som er præget af fællesskabsfølelse, højt humør og gode kollegaer. Du vil være tæt på den øverste ledelse med mulighed for at præge de aktiviteter og projekter, der kan gøre en forskel for borgerne og brugerne af vores it-løsninger. Du vil få rig mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt, og med god mulighed for at præge retningen for vores it-udvikling.

Vi har stor fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, og derfor arbejder Odsherred Kommune på at indføre en 4-dages arbejdsuge fra 1. september 2019 i en 3-årig forsøgsperiode.

Løn efter kvalifikationer i henhold til relevant overenskomst.

Vi holder første samtalerunde den 26. juni 2019.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Heidi Johansen
Afdelingsleder
heijo@odsherred.dk
Tlf.: 24830878

Ansøgningsfrist: 13. juni 2019, kl.: 12:00


Om Odsherred

Odsherred er et godt sted at bo, arbejde og besøge. Vi har et naturligt fællesskab med plads til forskellighed, spændende jobs, nye muligheder, virkelyst, nysgerrighed og modighed. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

Vi har både parcelhuse til fornuftige priser, landejendomme med plads til hobbylandbrug og rig mulighed for at bo i et fællesskab med andre.

Har du familien med, har vi skoler i dit nærområde, skønne daginstitutioner, og så hjælper vi også din partner med at søge job.

Du er altid velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Nastasja Ernst.

Se mere på https://vejentilodsherred.dk/

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Højby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.