Find job

UI Expert SAP

Vil du være med til at sætte gang i fornyelsen af UI-teknologierne til vores Opus SAP-løsninger, og brænder du for at give slutbrugerne den bedst mulige oplevelse? Så er du måske den, vi søger!

Vores SAP Division er en global udviklingsenhed med omkring 400 SAP-specialister fordelt på fire danske lokationer, vores afdeling i Warszawa og vores indiske samarbejdspartner. Vores opgaveportefølje er bred og dækker både udvikling af egne produkter, projektleverancer, applikation management og konsulent-rollen. Samtidig har vi kompetencerne til at dække hele SAP-landskabet som full service provider. Vi har stået for en række af de største og mest komplekse SAP-projekter i Danmark.

Vores position giver os mulighed for at samarbejde direkte med SAP på mange områder. Vi er first movers på SAP’s nye teknologier og hjælper vores kunder til problemfrit at kunne være det samme. Vores opgaver er mange og derfor er mulighederne for en individuel opgaveportefølje, som afspejler kompetencer, temperament og karriereplan, også rigtig gode.

Om jobbet

Du vil indgå i vores UI-team, hvor fokus er på, at give brugerne den bedste oplevelse, både i dag og i fremtiden. Arbejdsopgaverne veksler, som i resten af SAP Divisionen, hvor du den ene dag deltager i projekter der kan bringe vores eksisterende UI-løsninger over i en cloud-løsning, og den næste dag varetager den daglige forvaltning på vores eksisterende løsninger. Der vil være udviklingsopgaver, hvor du skal tage fagligt lederskab, og agere sparringspartner for dine kollegaer i Indien, og udviklingsopgaver hvor du selv har den udførende rolle.

UI-teamet arbejder med udvikling, konfigurering og vedligeholdelse af brugergrænseflader til SAP-løsninger, der primært baserer sig på SAP Enterprise Portal, .Net, HTML5, UI5 og Angular, og som en krølle på halen, så varetager UI-teamet også udviklingsopgaver i RPA. I de kommende år står vi overfor en fornyelse af UI-teknologierne til vores Opus-løsninger, og flere spændende RPA-opgaver, og vi håber, at du vil være med på denne rejse. Det daglige arbejde sker i tæt samarbejde med UX-specialister, SAP-specialister, samt KMDs udviklingscenter i Bangalore i Indien. Afdelingen leverer løsninger på flere teknologier, og du vil få et bredt indblik i flere af KMD’s forretningsområder.

Om dig

Vi forventer at du har en relevant videregående IT-uddannelse.Til rollen forventes minimum 3-5 års erfaring med flere af nedenstående områder:

  • Software-arkitektur
  • Integration mellem frontend og backend
  • UI-teknologier
  • Java-udvikling
  • Webudvikling
  • HTML5
  • Designe, dokumentere, kommunikere, implementere og supportere inden for UI-området.
     

Herudover vil det være et stort plus med erfaring og faglig styrke inden for:

  • SAP Enterprise Portal
  • Cloud-baserede løsninger
  • SAP Cloud Portal
  • UI5-udvikling
  • Angular-udvikling
  • .Net-udvikling
  • Native mobil-udvikling
  • RPA
     

Som person er du nysgerrig og opsøgende omkring de nye teknologier og arkitekturer - og holder løbende din viden ved lige. Du bruger din viden til at skabe kreative løsninger for enten konkrete eller potentielle kunder. Du er god til at sætte dig i kundens sted og har god forretningsforståelse. Du føler stolthed ved dit arbejde, og stiller høje krav til dig selv. Du er en teamplayer, der samtidig formår at løfte dit personlige ansvarsområde. Du er struktureret og analytisk i din tilgang til opgaverne – og dit fokus er ofte på standardisering, automatisering samt effektivisering.

Interesseret?

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Senior Solution Architect Jakob Sørensen på +45 44 60 32 33. 
Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

På www.kmd.dk kan du møde en bred vifte af medarbejdere og læse mere om, hvordan vi kan matche dine ambitioner om en karriere i it-branchen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.