Find job

IT-konsulent til Teknisk Landsforbund – Forbundskontoret i København K

Teknisk Landsforbund søger en udadvendt IT-konsulent til IT-support, IT-drift og projekter.

Har du erfaring med arbejdet i en IT-afdeling, og kan du give vores 130 brugere den bedste IT-service både elektronisk, personligt og i telefonen?

Har du ydermere erfaring med Windows-servere, Active Directory og Microsoft Office, så er denne stilling måske noget for dig.

Teknisk Landsforbund har outsourcet sine servere i en VMware vCloud-løsning, men varetager selv opgraderinger/installationer af OS og applikationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

Brugersupport samt drift og vedligeholdelse af TL’s IT-systemer herunder pc’er, laptops, printere, iPhones og iPads. Afdelingen deltager løbende i større og mindre projektopgaver.

Vores 130 brugere, der er fordelt på Forbundskontoret i København og 9 afdelingskontorer, benytter Office365, GetOrganized sagssystem og fra september 2019 KMD Føniks som medlems- og a-kassesystem. Derudover en række andre systemer.

Du har:

  • en relevant IT-uddannelse eller kompetencer, der svarer hertil.
  • erfaring fra arbejdet i en IT-afdeling med 1. level support, drift og vedligeholdelse.
  • erfaring med Microsoft Office.
  • et godt overblik, kan se helheder i løsningerne og samtidig have mange bolde i luften.
  • systematik og er god til at dokumentere dit arbejde.
     

Vi tilbyder:

  • et afvekslende og spændende arbejde i en travl hverdag med gode kolleger.
  • en uhøjtidelig og uformel omgangstone.
  • sociale arrangementer og samarbejde på tværs i hele organisationen.
  • gode løn- og ansættelsesvilkår.
  • god kantineordning.
     

Som IT-konsulent vil du indgå i vores IT-afdeling på Forbundskontoret i København. IT-afdelingen er normeret til 4 personer i alt.

Der tages udgangspunkt i en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost, og stillingen er uden højeste arbejdstid. Du aflønnes efter intern HK-overenskomst. Vi har sundhedsordning og 17% arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte IT-chef Søren Fogde på tlf. 3343 6605 eller 4084 9022. Skriftlig ansøgning, CV og evt. relevante bilag skal sendes til job@tl.dk snarest muligt og senest den 10. juni 2019. Skriv ”Ansøgning IT-konsulent” i emnefeltet.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Tiltrædelse 1. august 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Teknisk Landsforbund: Teknisk Landsforbund er en faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der arbejder indenfor teknik, design og byggeri. I Teknisk Landsforbund arbejder i alt 130 ansatte. Der er 9 lokale afdelinger med a-kasse samt Forbundskontoret. Du kan læse mere om os på www.tl.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.