Find job

Talentfuld digitaliseringskonsulent søges

Vi søger en medarbejder, der både trives med at arbejde tværorganisatorisk, har en god forståelse for mulighederne i digitalisering og kan indgå i en række digitaliserings- og IT-projekter – i starten med særligt fokus på implementeringen af GDPR.

I Dragør Kommune er opgaverne omkring digitalisering centralt forankret i IT- og Digitaliseringsafdelingen. Vores ansvar er den tværgående koordinering af den digitale indsats og forankring af det strategiske arbejde med digitalisering i hele kommunen. Det er derfor vigtigt, at du er samarbejds- og helhedsorienteret samt at du kan begå dig i hele organisationen.

Konkrete opgaver

  • Udvikle og implementere tiltag på informationssikkerhedsområdet i samarbejde med vores informationssikkerhedskoordinator
  • Rådgive og sparre om informationssikkerhed, GDPR og digitaliseringsprojekter
  • Projektleder/projektdeltager på egne og fælles digitaliseringsprojekter
  • Bidrage til at udvikle Dragør Kommunes visioner på digitaliseringsområdet
  • Medvirke til, at udvikle og vedligeholde kommunens digitaliseringsstrategi, informationssikkerhedspolitik m.v.
  • Deltage i fællesoffentlige og fælleskommunale arbejdsgrupper.
     

Vi forventer, at du har:

Du kan være nyuddannet eller med nogle års erfaring. Vi vil tilpasse dine konkrete opgaver efter dine kompetencer og erfaringer. Derudover kan vores ideelle kandidat krydse ét eller flere punkter fra nedenstående liste af:

  • En relevant videregående uddannelse
  • Erfaring med offentlig og kommunal digitalisering, eller lyst til at sætte sig ind i området
  • Erfaring med eller lyst til at arbejde projektorienteret, evt. som projektleder
  • Konceptuel forståelse af teknologier med blik for fordele og ulemper
  • Lyst til at arbejde aktivt med at løse afdelingens store og små opgaver, herunder udarbejdelse af kommissorier, indstillinger m.v.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og selv strukturere din hverdag
  • Evne til at begå dig i en politisk styret organisation
  • God analytisk sans.
     

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver, der løses i tæt samarbejde internt i afdelingen, med kollegaer i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere
  • Stor selvstændighed og indflydelse på jobindholdet
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En uformel omgangsform med respekt for den enkeltes kompetencer
  • Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø.
     

Om os

Du vil blive en del af IT- og Digitaliseringsafdelingen, hvor vi blandt andet har ansvaret for kommunens IT-drift, digitale transformation og informationssikkerhed. Vi er i alt 9 kollegaer, som besidder og varetager en bred vifte af kompetencer og opgaver. Dragør Kommune er en del af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD), hvor vi samarbejder om bl.a. digital transformation, GDPR og monopolbrudsprogrammet.

Løn

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere information

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Anders Lungholt på mail: andersl@dragoer.dk eller tlf. 23 99 60 16.

Frist

Send din ansøgning med CV, uddannelsesbevis og eventuelle andre dokumenter til os senest d. 12. juni 2019.

Ved ansøgning bedes du benytte kommunens rekrutteringssystem, som kan tilgås via ansøgningsknappen "Søg jobbet her" nederst på siden.

Vi holder samtaler den 19. og 20. juni 2019 og anden runde samtaler den 25. juni 2019.

Stillingen ønskes besat per 1. august 2019.

Stillingsbetegnelse

Digitaliseringskonsulent.

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Virksomhedsoplysninger

Borgmestersekretariatet, IT og udvikling.

Tiltrædelse

1. august 2019.

Ansøgningsfrist

12. juni 2019.

Kontaktperson

Anders Lungholdt på andersl@dragoer.dk eller tlf. 23 99 60 16.

Uddannelse

Relevant.

Arbejdsområde

IT og Digitaliseringsafdelingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Dragør

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.