Find job

ERP Consultant - Business Central til Schur International A/S

For vores kunde Schur International A/S søger vi en ERP Consultant med baggrund inden for Microsoft Dynamics verdenen – gerne Dynamics NAV. I rollen som ERP Consultant vil du dagligt være i tæt dialog med en række stakeholders – både internt i forhold til forretningsorganisationen og datterselskaber, men også eksternt i forhold til samarbejdspartnere.

Uddannelse/faglige kvalifikationer

  • En relevant videregående IT-uddannelse – ex. Cand.it, Datalogi eller softwareingeniør
  • Flydende i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og gerne skandinavisk og tysk på konversationsniveau
  • Erfaring med Microsoft Dynamics NAV – evt. AX
  • Erfaring med Business Intelligence
  • Gerne erfaring med Power apps og udviklingssprog i Dynamics NAV
  • Gerne erfaring med Cloud-løsninger
  • Kravsspecifikation, forventningsafstemning og leverancestyring med brugere og interessenter
  • Forretningsindsigt og -forståelse
  • Stakeholder management
     

Personlige egenskaber

  • Du har en udadvendt personlighed og bidrager til et godt samarbejde
  • Du er god til at formidle komplekse problemstillinger på en simpel og letforståelig måde til forretningen
  • Du har en analytisk, tålmodig og struktureret arbejdsmetode
  • Du er målsøgende, men uden at gå på kompromis med en serviceminded tilgang til dine samarbejdspartnere

Schurs eget team af udviklere og forretningskonsulenter udvikler og vedligeholder selv ERP-platformen – ofte i tæt samarbejde med udvalgte leverandører. Det er en målsætning at kunne levere en platform for forretnings-organisationen, der sætter dem i stand til hele tiden at kunne møde de digitale krav som lovgivning, kunder og samarbejdspartnere stiller til dem.

It-organisationen er inde i en rivende udvikling og du vil derfor få rig mulighed for at præge din hverdag. Specielt vil overgangen til Dynamics Business Central i Cloud, være et område, hvor de forventer, du vil få en meget central rolle.

Din arbejdsgang vil være på Schur International A/S’ hovedkontor i Horsens.

Der må forventes op til ca. 30 rejsedage pr. år.

Tiltrædelse snarest muligt, samtaler afholdes løbende.

________________________________________________________________________________

Om Schur International

I Schur går innovation og tradition hånd i hånd. I næsten 175 år har Schur-familien ejet og ledet virksomheden og 6. generation er nu en del af topledelsen.

Schur er en af Danmark ældste virksomheder og samtidig formentlig den ældste familieejede emballage-virksomhed i verden – grundlagt den 2. juni 1846 af Johan Wilhelm Schur.

At tro på fremtiden, se tiderne skifte og de ændrede markedsbetingelser som en udfordring og ikke en trussel, har altid været Schurs filosofi og styrke. Det viser Schurs lange historie.

Schur er et internationalt team af 12 selskaber, der udbyder emballage samt pakke-, mailroom- og distributionssystemer.

Virksomheden beskæftiger ca. 850 medarbejdere på virksomheder i Danmark, Sverige, Tyskland, Australien og USA.

Du kan finde yderligere information om Schur International her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Horsens

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.