Find job

Energisk og proaktiv profil til netværksafdeling med fokus på kritisk infrastruktur

Har du et højt drive, og trives du i et travlt miljø, hvor du i samarbejde med dygtige kolleger dækker flere netværkstekniske områder? Så har vi jobbet til dig i afdelingen NetKommunikation, som dækker alle discipliner inden for etablering og drift af fiber og netværk. Du får mulighed for at arbejde med kritisk infrastruktur i form af telekommunikationsnetværk, telefoni og ip-netværk, som bruges til at styre, regulere og overvåge el- og gastransmissionsnettene i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med opgaver på flere af vores andre lokationer.

Design og implementering af netværksprojekter

I afdelingen NetKommunikation får du 12 dedikerede kolleger med en bred baggrund inden for fiber og netværk. Du kan se frem til et job med gode udviklingsmuligheder og tæt samarbejde med kolleger på tværs af hele koncernen. Afdelingens ansvarsområde spænder bredt, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

I tæt samarbejde med engagerede kolleger og leverandører bidrager du i projekter til at udvikle velfungerende løsninger, hvor it-sikkerhed, stabilitet og standarder er i højsædet. Du arbejder i alle faser af projekter, fra idé over design til implementering - det er her dine gode samarbejdsevner kommer i spil. Udviklingen af netværksinfrastrukturen baseres på nye og tidssvarende teknologier. Vores netværk er yderst driftskritisk i forhold til at opretholde forsyningssikkerheden for el og gas, hvilket betyder, at der i høj grad er fokus på sikkerhed, kvalitet og dokumentation. Energinet arbejder målrettet med sourcing på udvalgte områder, hvorfor det vil være en fordel at du har erfaring med sourcing - som partner eller som kunde.

Glæd dig til et udadvendt job med en stor berøringsflade og påvirkningsgrad på et højt prioriteret område, som har stor indflydelse på vores vigtige samfundsopgave. Energinet har stort fokus på din faglige og personlige udvikling, ligesom vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din arbejdstid. Samtidig tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. fitness, forsikringer, kantine, multimediepakke og ikke mindst en meget aktiv personaleforening.

Du kan forvente på sigt at skulle deltage i en tilkaldevagtordning.

Struktureret netværksprofil med engagement og drive

Du har sikkert en baggrund som datatekniker, datamatiker, it-ingeniør, projektleder eller lignende, men det vigtigste er, at du har erfaring med design og implementering af netværksløsninger. Løsningenerne baseres hovedsageligt på produkter fra Palo Alto, OTN, Nokia, Cisco, Aastra MX one og Trio. Den efterfølgende drift håndteres via SolarWinds, ServiceNow og diverse management-platforme. Det er vigtigt, at du motiveres af at arbejde med ovenstående produkter og teknologier. Du får relevant uddannelse i de produkter og teknologier, som vi arbejder med.

Som person har du et højt drive, er engageret, har lyst til at lære - og tager ansvar for at tilegne dig den nødvendige viden, der kræves for at udfylde rollen. Derudover er du imødekommende og forstår at stille de rigtige spørgsmål, så forretningens behov bliver oversat til løsninger med høj kvalitet og oppetid. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med kolleger på mange niveauer både inden for den tekniske og den mere administrative del af organisationen. Det falder dig naturligt at arbejde selvstændigt, og du planlægger dine opgaver inden for de givne rammer. Du arbejder struktureret og dokumenterer som en selvfølge, det du laver.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg jobbet her”, så vi har den senest 3. juni 2019. Vi forventer at holde samtaler 19. og 21. juni 2019 samt evt. 2. samtale 26. juni 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Klaus Hove Kristiansen på telefon 24 43 33 46 eller gruppeleder Jørn Kragh på telefon 23 33 85 92. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Kulturen i Energinet

Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Kun sådan vil vi lykkes med effektiv udvikling af fremtidens grønne energiforsyning.

Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og mennesker.

Læs mere om vores arbejdsplads


Energinet Eltransmission A/S planlægger, bygger og vedligeholder Danmarks elnet, så det er driftssikkert her og nu og samtidig står klar til at imødekomme morgendagens behov. Når vi planlægger fremtidens elnet, vægter vi mange forskellige samfundshensyn, herunder forsyningssikkerhed, økonomi og påvirkninger på miljø og mennesker. Vi er datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Kun sådan vil vi lykkes med effektiv udvikling af fremtidens grønne energiforsyning. Med afsæt i værdierne tillid og mod, lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Fredericia

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.