Find job

PIM-konsulent til København

Har du mod på at kombinere din tekniske erfaring med forretningsudvikling inden for et vækstområde? Har du lyst til nye udfordringer og et arbejde med komplekse, forretningskritiske it-projekter for store danske virksomheder?

Så bliv en del af Verticas PIM-team i København med primært fokus på PIM-løsningerne, Stibo Step og InRiver. 

Som PIM-konsulent kommer du til at arbejde med opgaver, som har afgørende betydning for vores kunders forretning, primært inden for PIM (Product Information Management) og e-handel. Du vil komme helt tæt på kunderne og deres forretning og være med til at rådgive og vejlede dem f.eks. omkring optimering af processer og produktdata for efterfølgende at være med til at implementere løsningen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Deltagelse på afklaringsmøder og workshops
  • Analyse af data og forretningsprocesser
  • Design af løsningsarkitektur
  • Implementering af PIM-løsninger samt løsninger til produktanalyse
  • Tæt samarbejde med kunder og kollegaer om de gode løsninger
  • Bidrage til udviklingen af PIM som fagområde i Vertica.
     

Kendskab til PIM-systemer er naturligvis en fordel, men på ingen måde et krav. Vi hjælper dig på vej i forhold til at opbygge den tekniske ekspertise omkring PIM-systemerne, primært Stibo Step og/eller InRiver.

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Du kommer til at samarbejde tæt med kollegaer og kunder, hvor du hele tiden er tæt på projektets nerve. Her får du både udfordret din forretningssans og analytiske evner, ligesom dine tekniske kompetencer løbende bliver bragt i spil, når løsningerne skal konfigureres og udvikles. Du vil nemlig blive udfordret på spændende projekter hver eneste dag, hvor du gør en afgørende forskel for vores kunders forretning.

Du får mulighed for at sparre med nogle af de dygtigste udviklere og integrationskonsulenter i landet både via det daglige projektarbejde og på vores teammøder, hvor vi udveksler oplevelser fra aktuelle projekter og præsenterer hinanden for tips og trends.

Du kan bidrage til opbygning af en unik og selvledende kultur på vores kontor i Kødbyen i København. I dag er vi 6 gode kollegaer på kontoret i Kødbyen med ambitionen om at blive 10-15 kollegaer inden for de næste 2 år. Det er en rejse, du bliver en vigtig del af. Med Verticas værdier, kvalitet og begejstring som pejlemærkerne vil du opleve en stor grad af frihed i din opgavetilgang, i et kreativt og konsulentorienteret miljø, hvor alle har krav på at blive hørt.

Du får en god, fast løn, som matcher dine kvalifikationer, samt en attraktiv pensionsordning og sygdomsforsikring. Vi tror på, at vores projekters succes bunder i en fælles indsats, og derfor har vi desuden en bonusordning baseret på vores fælles resultat for hele Vertica.

Din første tid

De første tre måneder kan du forvente:

  • At få en fast mentor, der både hjælper og introducerer dig til Vertica, vores kultur, og hvordan vi arbejder
  • En grundig introduktion til Vertica og vores samlede ydelser
  • At få opbygget en solid forståelse af vores PIM-leverance og evt. tage kursus/certificeringer
  • At blive introduceret som konsulent for en til to kunder sammen med en Vertica-kollega.
     

De efterfølgende seks måneder kan du forvente:

  • Fortsat at få bygget på din viden om PIM og udvikle dine kompetencer
  • I samarbejde med din selvvalgte karriere coach at få lavet målsætninger for din udvikling
  • At blive introduceret som primær konsulent for én til to kunder.
     

Appetit på mere end teknik

Du elsker at levere projekter i høj kvalitet, og du har ambitioner om at kombinere din tekniske erfaring med flere kunde- og forretningsorienterede aktiviteter inden for digitalisering, produktdata og e-handel.

Du er i stand til at kommunikere med alle i organisationen og har lysten og evnen til at forstå forretningen og efterfølgende finde den bedste tekniske løsning. Du er klar over, at succes i it-projekter er afhængig af menneskerne bag løsningerne. Derfor er du heller ikke bange for at udfordre andres meninger, ligesom du selv sætter pris på at blive udfordret.

I den tætte kundekontakt tales både dansk og engelsk, og det er et krav, at du kan begå dig på begge sprog.

Send os din ansøgning

Lyder dette interessant, og er du klar på nye spændende udfordringer, så send din ansøgning og andet relevant materiale hurtigst muligt.

Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme.

Du er også velkommen til at ringe til Christian Baagøe Schou på telefon +45 24 21 35 85, hvis du har spørgsmål, ønsker at høre mere om stillingen eller aftale at besøge os i vores hyggelige lokaler i Kødbyen i København.

Vi indkalder løbende til samtaler.


Om Vertica og dine kommende kollegaer

Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 90 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest spændende virksomheder i Danmark inden for e-handel, PIM og integration, herunder Brdr. Dahl, Danish Agro, Banedanmark og Rambøll.

Vi er en humørfyldt og uformel organisation uden et traditionelt hierarki. Vores virksomhedskultur er i stedet baseret på vores fælles værdier og gennemsigtighed. Vi har ingen chefer, der skal godkende de gode idéer før de præsenteres for kunden, og alle har i høj grad mulighed for at påvirke deres egen hverdag.

Flere af vores medarbejdere spiller aktive roller i brugergrupper og holder indlæg ved diverse arrangementer. Vi har desuden selv arrangeret forskellige åbne arrangementer herunder front-end meetups og Coding in the Dark arrangementer. Flere af indlæggene herfra kan du finde på vores YouTube kanal.

Der er også flere Vertica-medarbejdere, som blogger. På vores fælles firmablog kan du lære flere af vores kollegaer bedre at kende.

Vi elsker at prøve nye teknologier og idéer af, og vi giver hvert år interesserede medarbejdere mulighed for at arbejde på innovationsprojekter gennem vores dedikerede innovationspuljer.

Vi holder løbende sociale arrangementer ligesom vores medarbejdere tit tager initiativ til alt fra spilaftener, vinsmagninger og konkurrencer til socialt og fagligt samvær. Flere af disse ting, kan du både se og læse om på vores Facebook side.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.