Find job

Junior IT-projektleder – sæt dine kompetencer i spil hos Danske Spil

Kan du drive flere mindre IT-projekter til den helt store guldmedalje? Og vil du være med til at forbedre danskernes spilleoplevelse på produkter som Oddset, Casino, Quick og Lotto?

Lige nu får du muligheden for at starte din karriere hos Danske Spil, og blive stjerne og medspiller på et hold med mere end 450 ildsjæle. Her kan du udfolde dit talent og lære fra nogle af de skarpeste projektledere i branchen. For her spiller vi hinanden gode. Hver dag.

Driv IT-projekter sikkert gennem både 1. og 2. halvleg

Som vores nye junior-projektleder indgår du i vores IT-projekt og PMO-afdeling sammen med en række andre dygtige projektledere, et PMO samt vores IT-projekt- og PMO-chef. Sammen sætter vi retningen for vores IT-relaterede forretnings- og koncernprojekter, så vi fortsat kan levere de bedste spilleoplevelser til danskerne. Vi søger nu tre nye projektledere, hvor du bliver en af dem.

Dit ansvar bliver typisk at drive projekter af forskellige størrelseordner i tæt samarbejde med en af vores forretningsprojektledere. Med ansvar for IT-delen styrer du normalt tre projekter samtidig, og du er ansvarlig for hele projektfasen fra A til Z, som typisk varer seks til ni måneder.

Det betyder, at du:

  • planlægger, koordinerer og følger op på leverancerne i projekterne
  • definerer scope, ressourcebehov samt udarbejder tidsplaner
  • deltager i møder med vores IT-leverandører, forretningsprojektlederen, vores datterselskaber Danske Licens Spil og Danske Lotteri Spil samt vores arkitekter, udviklere, BI-ansvarlige m.fl.
  • styrer budgetter, fremdrift og rapportering
  • får projekterne succesfuldt forankret i driftsafdelingerne.
     

Kom med på vinderholdet – og godt fra start

Du bliver en del af en arbejdsplads, som gør en sport ud af at blive Danmarks bedste. Og det er der flere grunde til. Vi er nemlig verdensmestre i god stemning. Når vi har nye produktlanceringer, fejrer vi gerne med kage og bordfodbold. Og som ny kommer du på et skræddersyet onboarding-forløb, så du kommer godt over startlinjen.

Vi er et sportshus, der går på job for at vinde kampen om det danske spillemarked. Derfor er vi up-to-date med mange af de nyeste teknologier lige fra cloud-løsninger til AI. Og med Danmarks største e-Commerce-platform er vi klar til at give konkurrenterne baghjul.

Projektleder med en svaghed for sport og spil

Du er god til at få mennesker til at arbejde sammen og sætte klare mål, selv når det er teknisk komplekst. Samtidig er det en smal sag for dig at holde flere projekter kørende samtidig, og du sætter en ære i at komme i mål med en færdig løsning.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en videregående uddannelse fra f.eks. CBS eller ITU
  • har 1-3 års erfaring med IT-projektledelse med teams bestående af minimum 3-5 projektdeltagere (vi tæller også relevant erfaring fra studiejobs med her)
  • taler og skriver både dansk og engelsk.
     

Har du en certificering indenfor Prince2, PMP, IPMA, Scrum Master eller ITEL er det et plus, men det er ikke et must for at få succes i rollen så længe du har den nødvendige erfaring med projektledelse.

Vi glæder os over andres glæde

Hos Danske Spil tager vi vores ansvar seriøst. Hver en krone vi har i overskud, går tilbage til det danske samfund, enten i form af udlodningsmidlerne eller som skatter og afgifter. I alt har vi et samfundsmæssigt overskud på over 2,8 mia. kroner årligt. Gennem os får danskerne mulighed for at spille hos en spiludbyder, hvor vi tager vores ansvar overfor både spillere og samfund alvorligt – og samtidig går vi forrest for at sikre danskerne fairplay på spillemarkedet samt forhindre matchfixing og hvidvask af penge.

Vil du gøre karriere hos os?

Så send os straks din ansøgning og CV via ”Søg jobbet her” nederst på siden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-projekt- og PMO-chef, Philip Preskou på tlf. 6198 2965 eller mail phpr@danskespil.dk. Vi vil gerne have din ansøgning senest den 16. juni 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at ansøge. Som medarbejder får du gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring, 5 ugers ferie og 8 ekstra fridage, feriegodtgørelse, barnets 1. og 2. sygedag samt frokostordning og mulighed for at blive en del af bl.a. vores sportsforening. 


I Danske Spil koncernen kan vi som medarbejdere glæde os over andres glæde. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil fordeles som udlodningsmidler til blandt andet idræt, kultur, forskning og sygdomsbekæmpelse. Hver dag bliver der delt næsten 3 millioner kroner ud til almennyttige formål i Danmark. Vi er ca. 400 dedikerede medarbejdere og ca. 4.500 forhandlere, der sørger for, at vi dagligt leverer spil til alle danskere, hvad end de er til Lotto, Oddset, Managerspil, Poker, Casino, Bingo, Quick-skrab, spil på automater eller spillene på spilnu.dk og komogvind.dk. Koncernen består af seks selskaber: Danske Spil A/S, Elite Gaming A/S (spilleautomater), Danske Lotteri Spil A/S, Danske Licens Spil A/S, CEGO ApS og Swush.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.