Find job

Konsulent til Informationssikkerhed

Med speciale i it-beredskabsstyring (Continuity Management).

Vil du være med til at udvikle og fastholde informationssikkerhedsniveauet i Region Sjælland, så regionens ansatte og borgere får den allerbedste tryghed og service?

Vi mangler en kollega, som brænder for informationssikkerhed og som kan se sig selv være tovholder på alle aspekter af vores it-beredskab. Samtidig skal du have interessen for at indgå i det øvrige sikkerhedsarbejde i tæt samarbejde med resten af teamet.

Om jobbet

Informationssikkerhedsfunktionen har ansvaret for udvikling og fastholdelse af informationssikkerheden på Region Sjællands sygehuse og i den øvrige organisation, herunder forhold der knytter sig til driften af Region Sjællands og Region Hovedstadens fælles Sundhedsplatform, der understøtter ca. 55.000 brugere døgnet rundt.

Dine primære opgaver bliver:

  • Udarbejde risiko- og konsekvensanalyser og Business Impact Analysis
  • Opsætte og afholde it-beredskabsøvelser
  • Udarbejde og vedligeholde it-beredskabsplaner
  • Udforme årsrapport
  • Udarbejde og vedligeholde planer, processer og procedurer for bl.a.
    - Disaster recovery
    - Håndtering af sikkerhedshændelser
    - Fysisk sikkerhed og anvendelse af ADK og TVO
  • Gennemføre review samt opfølgning på at ændringer og forbedringer gennemføres
  • Udarbejde risikovurderinger
  • Deltage ad hoc i øvrige informationssikkerhedsopgaver
     

Om dig

Du har erfaring med styring af it-beredskab. Vi forestiller os, at du har en længerevarende uddannelse og/eller en it-teknisk baggrund. Gerne suppleret med kursus og certificering i informationssikkerhed eller it-beredskab.

Vi forventer, at du er proaktiv og kommunikerende samt agerer med tillidsskabende faglig integritet hos samarbejdsrelationer i hele organisationen.

Da samarbejde med både Koncert IT og Region Sjællands øvrige organisation er afgørende for succes, vægter vi personlige egenskaber som nysgerrighed, ansvarlighed, et godt humør og evnen til at samarbejde højt.

Dine faglige kompetencer

  • Kendskab til it-beredskab, gerne i større offentlige eller private virksomheder
  • Kendskab til krisestyringsværktøjer, gerne specifikt til Crisis Commander
  • Kendskab til ITIL IT Service Continuity Management processen
  • Kendskab til Disaster recovery planer
  • Kendskab til relevante ISO-standarder (ISO 22301 og 27001)
  • Gerne kendskab til national-/samfundsberedskab
  • Gerne kendskab til sundhedsberedskab
     

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands samlede it-organisation med ca. 330 medarbejdere, der arbejder målrettet for at understøtte de regionale ambitioner på sundhedsområdet og regionens øvrige ansvarsområder. Vi er sparringspartnere og leverandører af udviklingsprojekter, systemer, infrastruktur og support, der understøtter optimale arbejdsprocesser i regionen.

Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er normal dagsarbejdstid med flekstidsordning.

Ansøgning

Alle henvendelser behandles med stor fortrolighed.

Ansøgningsfrist: 28. juli 2019.

Samtaler afholdes løbende. Du opfordres til at sende din ansøgning snarest muligt.

Kontakt

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Informationssikkerhedschef Jan Lehmann, telefon 25 60 33 38, janlp@regionsjaelland.dk.

Kontaktperson

Navn: Jan Lehmann Pedersen
Stilling: Chef for Informationssikkerhed
E-mail: janlp@regionsjaelland.dk
Mobil: 25 60 33 38


Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ringsted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.