Find job

Erfarne udviklere søges til spændende kundeprojekter i Edlund

Til Edlunds Professional Services-afdeling søger vi stærke .NET-udviklere, som i tæt samarbejde med vores kunder kan være med til at videreudvikle Edlunds LIFELINK-løsning og skabe værdi.

Om jobbet

Som udvikler i Edlunds Professional Services kommer du til at indgå i et team på et af vores kundeprojekter. Der vil i det daglige være et tæt samarbejde med kundens medarbejdere – f.eks. forretningsspecialister, designere og testere – ligesom du er garanteret høj kompleksitet, masser af udfordringer, spændende udviklingsopgaver og kolleger med et meget højt akademisk niveau.

Afhængig af din baggrund og kompetencer vil du skulle bidrage med nedbrydning af krav, design af løsninger samt selvfølgelig primært varetage den kodemæssige implementering af funktionaliteten. Sidstnævnte i en moderne .NET-baseret løsning med stor fokus på kodereviews, unittest, kvalitet og continuous improvement. Der er ikke langt fra udvikling til produktionssætning, og systemerne håndterer store kundeporteføljer og depoter, ligesom de integrerer til et væld af omkringliggende systemer, hvilket stiller høje krav til præcision og tværgående samarbejde.

Alle vores kundeprojekter arbejder agilt (Scrum, SAFe eller lignende), som regel i tæt samspil med og i blandede teams hos kunden. I Professional Services er mobilitet både accepteret og forventet, og du har derfor gode muligheder for forskellige placeringer på kundeprojekterne, som spænder over alt fra tre til tredive Edlund-ansatte. Kundeprojekterne er alle placeret i Københavnsområdet.

Om dig – fagligt

  • Du har en matematisk/teknisk baggrund, er uddannet datalog, datamatiker, aktuar eller lignende, og du har et solidt kendskab til agil udvikling og forstår at udnytte funktionaliteten til det yderste
  • Du har erfaring med versionsstyret udvikling i .NET og C#, og kendskab til Visual Studio samt erfaring med SQL er en stor fordel.
  • Du har meget gerne erfaring fra liv- og pensionsbranchen eller måske fra den finansielle sektor.
  • Du følger den teknologiske udvikling og specielt udviklingen i principper for god IT-udvikling.
  • Du er i stand til at skabe og holde et overblik – også i en presset situation.
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i nyt materiale og er ikke bange for meget store kodebaser.
  • Du behersker både dansk og engelsk på professionelt niveau.
     

Om dig - personligt

  • Du trives med en stor kontaktflade i et dynamisk miljø, er god til at opbygge relationer og kan samarbejde med mange forskellige profiler.
  • Du færdes hjemmevant i IT-verdenen og kan overskue såvel standardsystemer som egenudviklede systemer.
  • Du har en interesse i ikke kun at fokusere på implementering men også at sætte dig ind i en kompleks forretning for derigennem at vælge den bedste løsning for kunden.
  • Du har styr på detaljen og har samtidig evnen til at se de store sammenhænge og helheder.
  • Du har gode kommunikationsevner, og du forstår at formidle dine idéer og resultater til resten af organisationen - og ikke mindst til kunden.
  • Du er omstillingsparat og hjemmevant i det agile mindset.
  • Du er udadvendt og har et godt humør.
     

Om os

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, bonus, sundhedsforsikring og pension.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Anders Bjerg Pedersen på telefon 36 15 06 30.

Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale.

Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 300 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet.

Ansøgningsfrist: 31-07-2019

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Storkøbenhavn

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.