Find job

Skarpe analytikere med bredt kendskab til liv og pension

Til Edlunds Professional Services-afdeling søger vi analytikere, som i tæt samarbejde med vores kunder kan være med til at videreudvikle Edlunds LIFELINK-løsning og sikre vores kunder den optimale udnyttelse af deres Edlund produkter.

Om jobbet

Som analytiker i Edlunds Professional Services kommer du til at indgå i et agilt team på et af vores kundeprojekter. Der vil i det daglige være et tæt samarbejde med kundens medarbejdere – f.eks. forretnings specialister, designere og testere – ligesom du er garanteret høj kompleksitet, masser af udfordringer og kolleger med et meget højt fagligt niveau.

Afhængig af din baggrund og kompetencer vil du skulle bidrage med nedbrydning af krav, modellering og design af løsninger og udvikling af specifikationer, som danner rettesnor for vores udviklere.

Din brancheerfaring i kombination med et løbende øget kendskab til og forståelse af Edlunds løsninger samt kundens forretning og behov skal sikre, at vores løsninger imødekommer alle interessenter. 

Alle vores kundeprojekter arbejder agilt (Scrum, SAFe eller lignende), som regel i tæt samspil med og i blandede teams hos kunden. I Professional Services er mobilitet både accepteret og forventet, og du har derfor gode muligheder for forskellige placeringer på kundeprojekterne, som spænder over alt fra tre til tredive Edlund-ansatte. Kundeprojekterne er alle placeret i Københavns området.

Som analytiker skal du:

  • Kunne samarbejde med kunden og Edlund-kollegaer omkring løsningen
  • Holde og kommunikere et overblik over løsningen
  • Være med til at udarbejde guidelines for arkitekturen med udgangspunkt i Edlunds eksisterende arkitektur
  • Være med til at omsætte arkitekturen til konkrete løsnings designs
  • Dokumentere arkitekturen og formidle den – både på dansk og engelsk og til både udviklere, kunder, integrationspartnere og drift
  • Reviewe forslag til løsninger, så arkitekturen hænger sammen på tværs
  • Assistere i planlægningsfasen med at identificere og prioritere opgaver.
     

Vi forestiller os at du har følgende kvalifikationer:

  • Du har en matematisk baggrund, er uddannet datalog, aktuar el. lignende
  • Du har kendskab til agil udvikling
  • Du færdes hjemmevant i IT-verdenen og du forstår forretningen og bindeleddet til IT
  • Du kan bidrage til udvikling af de langsigtede målsætninger for arkitektur og implementering
  • Du holder dig opdateret med relevant brancheviden
  • Du har erfaring fra tilsvarende roller tidligere – meget gerne fra liv- og pensionsbranchen, eller alternativt erfaring fra den finansielle sektor.
  • Du er i stand til at skabe og holde et overblik – også i en presset situation
  • Du kan hurtigt sætte dig ind i nyt materiale
  • Du behersker både dansk og engelsk på professionelt niveau.
     

Personlige kvalifikationer:

  • Du trives med en stor kontaktflade og er god til at lede idé- og beslutningsprocesser med mange interessenter
  • Du har styr på detaljen samtidigt med evnen til at se sammenhænge og helheder
  • Du formår at skabe struktur og klarhed omkring dig
  • Du har gode kommunikationsevner, og du forstår at formidle dine idéer til resten af organisationen, og ikke mindst kunden
  • Du motiveres af at gøre det komplekse enkelt og kunne finde løsninger, der bidrager til forretningens udvikling
  • Du kan begå dig på alle niveauer
  • Du er tillidsvækkende, har stærke samarbejdsevner og er god til at opbygge relationer i hele organisationen
  • Du er udadvendt og har et godt humør.
     

Om os

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, bonus, sundhedsforsikring og pension.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Katrine Agergaard på telefon 36 15 38 58.

Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale.

Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 300 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet.

Ansøgningsfrist: 31-07-2019

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Storkøbenhavn

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.