Find job

Assemble A/S søger passionerede webudviklere til vores team i Aarhus

Vil du med på en fed rejse med ægte iværksætterånd, spændende opgaver, internationalt perspektiv, skønne og dygtige kolleger? Er du en dygtig webudvikler, der har lyst til ansvar, nye opgaver og konstant udvikling. Så kig med her!

Assemble er i rivende udvikling – og det betyder tilgang i ordrebogen. Dejligt! Men derfor kræver det også, at vi får nogle flere kolleger mere med på holdet. 

Hvem er vi?

Assemble A/S er en IT-udviklingsvirksomhed, med udviklingsafdelingen placeret i Aarhus. Vi hjælper danske og udenlandske kunder til bedre og billigere service gennem digital forvaltning. Vi har fra første dag fokuseret på at levere den bedst mulige digitale brugeroplevelse. Vi har kunder i 15 lande, og vi står midt i en større international ekspansion.

Uanset om vi udvikler en løsning, så forældre selv kan booke dagtilbud til deres børn eller se dokumentation med dagbog og video fra dagtilbuddet, eller om vi udvikler effektive arbejdsredskaber til sagsbehandlerne, fokuserer vi på, at løsningerne skal give brugerne en bedre og billigere service.

Vores tilgang til bedre digital service er kompromisløs, og vi nyder mest af alt at forene de tekniske muligheder med vores ambitioner om brugervenlig software.

Vi er stolte, når vi skaber kvantespring i digital forvaltning, og sikrer vores kunder effektive processer og vores kunders brugere en høj og effektiv service. Vores mål er at gøre vores kunder førende inden for digital forvaltning, og vores drøm er at gøre dansk digital forvaltning til verdens bedste.

Assemble er en økonomisk robust virksomhed og har altid givet overskud.

Vi tilbyder

En spændende hverdag med stort ansvar i en virksomhed, hvor der er masser af ansvar, udfordringer og kollegialt sammenhold.

Dine opgaver kan spænde vidt, men vil primært være koncentreret omkring udvikling af webløsninger samt API’er til vores mobile apps.

Faglige kvalifikationer

  • Vi forventer, at du har erfaring med både front-end og back-end webudvikling
  • Erfaring med Microsoft .Net-platformen og MVC
  • Kendskab til Microsoft Azure-platformen vil være en fordel.
     

Relevant uddannelse: datalog, datamatiker eller tilsvarende IT-uddannelse.

Vi forestiller os, at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Brænder for at arbejde med web-teknologi
  • Selvstændig
  • God til at se muligheder frem for begrænsninger
  • God teamplayer
  • God til at kommunikere
  • Vant til at arbejde med høje kvalitetskrav
  • Du er systematisk, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Du er god til at lukke opgaver.
     

Løn: efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. Vi tager løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt gerne Jesper Broe Rasmussen på jbr@assemble.dk eller 2166 1397.

Tiltrædelse: der er tale om to fuldtidsstillinger med opstart snarest muligt – men vi venter gerne på de rette kollegaer.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.