Find job

IT-infrastrukturkonsulent

IT Relation søger endnu flere medarbejdere, denne gang til vores kompetente konsulentteams i Herning, København, Kolding, Aalborg eller Aarhus.

Om jobbet

Til at styrke vores konsulentteam, søger vi IT-infrastrukturkonsulenter til at løse opgaver af varierende størrelse i hele kundens livscyklus. Der er tale om konsulentopgaver med IT-infrastruktur såsom migrering, fejlretning, implementering af nye løsninger og løbende tilpasning. Du arbejder med spændende opgaver og projekter, hvor du har en grad af frihed og selv er med til at planlægge opgaverne sammen med kunden. Du bliver en del af et stærkt team med over 100 konsulentkollegaer på tværs af alle vores lokationer.

Er det dig?

Du er en smilende IT-problemknuser, som har lysten til at sikre en høj kundetilfredshed og har ambitionerne om altid at finde den optimale løsning. Du er skarp på det tekniske og er vant til at rådgive eksterne IT-folk. Du motiveres i høj grad af at arbejde selvstændigt og med frihed under ansvar, samtidig med at du har evnen til konstant at holde dig opdateret inden for faget. Du er en person med gennemslagskraft og en naturlig selvsikkerhed. Dit fokus er på løsninger og ikke problemerne, og derfor har du skabt gode resultater i din karriere. Kender du ikke en teknologi i dybden, giver du ikke op, men ser muligheden for at lære. Du er vant til at kommunikere med kunder, og du fremstår seriøs og troværdig, og du leverer, hvad du lover.
Vi tror på at de personlige egenskaber kommer i første række, og at de tekniske kompetencer naturligt følger efter.

Din superhelt-profil:

Du har erfaring som tekniker eller konsulent og gerne med base i Microsofts teknologier. Desuden forventer vi, at du kan sige ja til de fleste af nedenstående punkter:

  • Du er stabil og motiveres af frihed under ansvar.
  • Du har erfaring som konsulent eller specialist inden for løsningsdesign og implementering.
  • Du har en god forståelse for din rolle som rådgiver over for kunden, samt dét at du er medspiller på vedligeholdelse af kunden.
  • Du er serviceminded, karismatisk og vindende i din kontakt med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du besidder evnen til at kommunikere på alle niveauer og evner at svare ”No Problem” til enhver IT-orienteret udfordring med kunden i centrum.
  • Du evner at planlægge din egen hverdag og trives med en hverdag i et højt tempo.
  • Erfaring med infrastruktur baseret på Windows Server, Office 365 og også gerne på Azure-platformen.

Bliv en del af Danmarks mest ambitiøse IT-virksomhed

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi er en organisation i vækst og med høje ambitioner, som beskæftiger 460 medarbejdere fordelt på otte lokationer i Danmark.

Hos os fungerer alle medarbejdere optimalt i rollen som hverdagens IT Superhelte. Omdrejningspunktet for vores arbejde er, hvordan vi kan optimere kundernes forretning med IT. Vi er specialister i IT-strategi, -hosting, -sikkerhed, -support og -udvikling.

Du bliver en del af en af de mest succesfulde B2B-IT-virksomheder i Danmark.

Et helt særligt fællesskab

Hos IT Relation har vi stor fokus på at styrke det sociale sammenhold i virksomheden. Vi har en dygtig personaleforening, som hvert år arrangerer diverse firmaarrangementer - både i vores egne lokaler og ude af huset. Det kan være alt lige fra koncerter og sportsarrangementer til temafester og julehygge, hvor medarbejdernes familier også er inviterede.

En sund hverdag

Vi er en virksomhed med fokus på sundhed og trivsel. Hvert år deltager vi blandt andet i diverse motionsarrangementer, som for eksempel DHL-Stafetten. 
Vores sundhedspolitik går også igen i den kantineordning, som vi tilbyder ansatte. Vi har tilknyttet vores eget kokketeam, som hver dag laver lækre sunde retter. Herudover tilbyder vi en række øvrige personalegoder, såsom massage, betalt telefon, arbejdstøj samt en gunstig pensionsordning og sundhedsforsikring.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Kristine Brødsgaard Axelsen
Recruitment Manager
krbax@itrelation.dk
Tlf.: 60474781

Ansøgningsfrist:
Løbende

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herning, København, Kolding, Aalborg, Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.