Find job

Frontend-udvikler med flair for HTML og CSS

Vil du være med til at automatisere, digitalisere og strømline vores nuværende og nye løsninger? Har du styr på webudvikling? Så er du måske den nye frontend-udvikler, vi leder efter i ATP’s IT-organisation.

Kan du gøre gode ting endnu bedre?

I frontend-teamet er vi på udkig efter dig, der vil være med til at udvikle vores interne og eksterne systemer, så vi kan blive endnu bedre til at servicere ATP’s forretning og borgerne i Danmark. Du kommer til at få stor indflydelse på design, styling, løsninger, og måden vi arbejder sammen på i teamet. Og så bliver det konkret blandt dine arbejdsopgaver at:

  • etablere nye løsninger og videreudvikle eksisterende i tæt samarbejde med forretningen, UX-designere og teamets øvrige udviklere
  • tage nye teknologier i brug, fx Cloud, Docker og DevOps-understøttelse
  • bidrage til løsningen af teamets eksisterende opgaver, når vi fx udvikler ny feriepengeløsning, skaber overblik, rådgiver og løfter eksisterende kode til nye standarder.

Er din motivation i top?

Du har en relevant uddannelsesbaggrund. Måske har du flere års erfaring som udvikler. Måske er du nyuddannet. Det vigtigste er, at du er topmotiveret og kender til TypeScript, Angular HTML og SCSS.

Du er i besiddelse af et stort drive, er god til at kommunikere med forretningen og internt i teamet, og så har du desuden prøvet kræfter med de agile principper.

Vil du arbejde helt tæt på forretningen?

Du kommer til at indgå i Frontend. En sektion bestående af 18 udviklingskolleger, der dagligt udfordrer og sparrer internt i et fagligt og uformelt miljø og dækker de fleste frontend-discipliner.

Sektionen er en del af ATP’s IT-afdeling i Allerød, hvor vi er i omegnen af 250 medarbejdere, der arbejder mod det samme mål: Vi vil være Danmarks mest forretningsvendte IT-organisation. Det kræver, at vi understøtter stabil drift på vores eksisterende løsninger, hjælper til udvikling af nye og har et dybdegående kendskab til systemerne bag ATP’s mange ordninger.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning

Send os en kort ansøgning og dit CV senest fredag d. 16. august. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Flemming Kvist på 4193 9705 eller fkv@atp.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.