Find Job

Teknisk tester til Semler IT

Har du stor erfaring med automatiseret test? Er du motiveret af at skulle starte i en nyoprettet afdeling? Kunne du tænke dig at være med til at sætte automatiseret test på dagsordenen i IT-udviklingsafdelingen ved Danmarks største bilimportør? Så er du muligvis vores nye kollega.

Om stillingen

Semler Gruppen er påbegyndt en spændende rejse, hvor vi skal digitalisere og optimere måden, vi arbejder på hele vejen rundt i vores forretning. Som teknisk tester kommer du ind i en nyoprettet afdeling og bliver en del af Semler ITs udviklingsafdeling. Du vil indgå i diverse opgave- og projektteams i en matrix-organisation. Udviklingsafdelingen består af 25 medarbejdere – heraf 14 fastansatte udviklere plus eksterne konsulenter – både lokalt og offshore. Her får du mulighed for at arbejde med de mennesker, der udvikler løsninger i et omfattende systemlandskab, der understøtter processer fra bilfabrik til slutkunden.

Semler Gruppens IT-landskab består hovedsageligt af egenudviklede løsninger, men også af standardsystemer, eksempelvis Microsoft Dynamics AX. Løsningerne spænder teknologisk fra mainframe og java-backend til web-frontend bundet sammen i en Serviceorienteret arkitektur.

Din opgave bliver at sikre, at vores kunder får IT-løsninger, der opfylder forventningerne til kvalitet og til aftalt tid. Du vil være en vigtig person, som skal være med til at testaktiviteter planlægges og afvikles i koordination med udvikling og forretning.

Dine arbejdsområder vil bl.a. indbefatte:

  • Deltage i udviklingen af strategi for automatiseret test
  • Deltage i valg af testværktøj til automatiseret test
  • Opbygge automatisering på baggrund af strategi og planer
  • Udarbejde/udvælge testcases, som skal automatiseres
  • Finde relevante testdata til de automatiserede tests
  • Være daglig ansvarlig for vores testmiljøer
     

Om dig

  • Du har 3-5 års erfaring som teknisk tester, og sidder sikkert i dag i en lignende stilling
  • Du er ISTQB Foundation certificeret
  • ISTQB Advanced Technical Test Analyst certificering er en fordel
  • Du har et grundigt kendskab til diverse test-teknikker (blackbox, whitebox og analytiske), og du ved hvornår og hvordan de bruges
  • Kendskab til mainframe er en fordel
  • Du er velbevandret inden for testværktøjer til automatiseret test
  • Du behersker dansk og engelsk, da vi har mange partnere både indenlands og udenlands.
     

I dit arbejde er du struktureret og kvalitetsbevidst med en udpræget detaljeorientering. Du er god til at identificere faldgruber og tage de nødvendige skridt for at undgå dem. På den måde er en løsning tæt på bulletproof, når den er kommet forbi dig.

Som person er du vedholdende og sætter baren højt. 

Om os

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring bl.a. inden for import og salg af biler. Semler Gruppens portefølje er under udvikling og favner i dag bl.a. områder med selvkørende biler og Big Data projekter. Vores beslutningsveje er korte og miljøet uformelt. Det betyder, at du selv er med til at sætte dagsordenen.

Din daglige arbejdsplads er Banemarksvej 4 i Brøndby.

Ansøgning

Lyder dette som noget for dig? 

Ansættelsesstart er hurtigst muligt, og derfor afholdes samtalerne løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning via linket nedenfor.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Test Claus Thornberg Højmann på telefon +45 30 43 99 09 eller mail clhj@semler.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.