Find job

HKI søger en pædagogisk it-supporter til undervisning i vores STU Kbh.

Er du it-supporter, og har du lyst til at bringe din faglighed i spil på en ny måde i et anderledes arbejdsmiljø, end du er vant til? Hans Knudsen Instituttet (HKI) søger lige nu en it-supporter, der kan undervise vores it-interesserede STU-elever og desuden kan indgå i et bredt lærer/pædagogteam af 16 kolleger, der arbejder for at udvikle og støtte eleverne gennem deres STU og videre vej ud i arbejdslivet.

HKI´s STU er en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med udviklingsforstyrrelser (autisme og ADHD), generelle indlæringsvanskeligheder eller psykisk sårbarhed. Eleverne er 16-25 år og har brug for undervisning i et trygt miljø, hvor de både kan fordybe sig fagligt og kan opbygge gode relationer.

Derfor søger vi en it-supporter, der både kan fungere som faglærer og som kontaktlærer for nogle elever samt kan være en del af den daglige drift i STU med alt, hvad det indebærer af pædagogisk relationsarbejde, samarbejde med kommuner og praktikvirksomheder samt skriftlig dokumentation.

Dine arbejdsopgaver

  • Praksisorienteret undervisning i it-support fx inden for opsætning og vedligeholdelse af computere, printere, operativsystemer, servere, netværk, sikkerhed, cloudløsninger mm.
  • Undervisning i personlige og sociale områder samt deltagelse i strukturerede sociale aktiviteter
  • Støtte og daglig dialog med den gruppe elever, du er kontaktlærer for
  • Udarbejdelse af og opfølgning på undervisningsplaner
  • Skriftlig opfølgning og samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere og kommuner
  • Etablering af virksomhedspraktikker.
     

Dine kompetencer

  • Du er uddannet it-supporter eller har solid praktisk erfaring på området
  • Du har undervisningserfaring, fx som faglærer på en teknisk skole, eller har flair for formidling
  • Du har pædagogisk erfaring/pædagogisk sans – gerne med kendskab til vores målgrupper
  • Du har gode færdigheder inden for kommunikation, koordinering og organisering
     

Vi tilbyder

  • Et meget alsidigt job, dygtige og dejlige kolleger og en god teamånd
  • En rummelig og fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for indflydelse på eget arbejde
  • En veldrevet organisation med gode personaleforhold, inkl. flekstidsordning
  • En fuldtidsstilling med en arbejdstid kl. 8.00-15.30 - opgaver uden for dette tidsrum kan forekomme.
     

Mere information

For mere information kontakt Uddannelses- og STU-chef Thomas Pinndal på tlf. 2916 2530. Send din ansøgning til job@hki.dk senest 19.08.19 kl. 12:00. Tiltrædelse: 01.09.19 - eller hurtigst muligt derefter.

HKI opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religion, seksuel orientering og etnisk baggrund.


HKI er en socialøkonomisk virksomhed, der støtter personer med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet gennem uddannelse, erhvervsrådgivning, afklaring og udvikling af kompetencer og ressourcer eller beskyttet beskæftigelse. Vi er en tværfaglig organisation med 100 socialfaglige og pædagogiske medarbejdere, fysioterapeuter, psykologer, virksomhedskonsulenter og værkstedspersonale. 

Vi bor i København NV og i Hillerød. Læs mere på www.hki.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.