Find job

Senior Operations Engineer

Serviceminded Senior Operations Engineer

Mestrer du disciplinerne omkring klassisk IT-drift og support, og kan du se dig selv i et cloud-baseret miljø med professionelle og humoristiske kolleger samt sociale aktiviteter?

”Afhængigt af dine ambitioner kan du komme til at arbejde på alle tekniske niveauer og med de allernyeste teknologier. Og så er der rigtig gode karrieremuligheder her hos os. Du kan i høj grad skrive nye kompetencer på CV’et løbende,” fortæller Head of Support and Operations Jesper Alstrup.

Sentia Denmark er anerkendt for brancheførende compliance samt ekspertise på områderne for cloud- og forretningskontinuitet, der lader kunder outsource deres IT-infrastruktur, drift og vedligehold i en hybrid model.

Om jobbet

Som IT-support engineer indgår du i et erfarent, dynamisk og dedikeret team, der har fokus på drift og support af vores mange kundeløsninger. Til daglig håndterer vi events fra overvågning samt service requests fra vores kunder, både på telefon og e-mail. Vi arbejder tæt sammen med kunderne omkring deres løsninger ud fra DevOps-tankegangen. Der vil derfor ofte være en tæt dialog mellem os og de udviklingspartnere, kunderne har valgt til at udvikle deres løsninger. En stor del af den daglige opgaveløsning fordeler sig i spændingsfeltet mellem følgende:

  • Microsoft-serverplatforme, herunder roller såsom IIS, SQL, AD, Exchange m.m.
  • Håndtering af kundeløsninger baseret på Citrix teknologier, Citrix Virtual Apps og Desktops
  • Håndtering af cloud-baserede services, f.eks. Office365, Azure AD, Web Apps, Log Analytics m.fl.
  • Virtualiseringsplatformene Hyper-V, Azure Stack og/eller VMware
  • ITIL v3 og specifikt Incident, Problem og Change management
     

Vi tilbyder

Et spændende job i en international IT-virksomhed med mulighed for faglig og personlig udvikling, frihed under ansvar, en flad organisation og dedikerede kollegaer. Hertil kommer en social forening, kantineordning, samt et arbejdsmiljø, hvor vi vægter det sociale og det at have det sjovt højt. Vi er en virksomhed som værdsætter dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Dit nye team gør hver dag sit yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kunder. Vi arbejder tæt sammen og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team. Vi er en flok både nyuddannede og erfarne kolleger, men fælles for os er, at vi trives i en uforudsigelig hverdag. Vi tilstræber en fair arbejdsfordeling, hvor alle i teamet dagligt løser opgaver med varierende kompetenceniveau.

Din profil

  • Vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling – måske inden for cloud – ellers har du ambitioner om at udvikle dig inden for området
  • Du har højst sandsynlig erfaring fra 1. og 2. level support
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
     

Lærenem person, der følger med i de nyeste teknologier

Som person er du lærenem og ambitiøs, og du følger med i de nyeste teknologier, ligesom du er god til at sætte dig i brugerens sted og levere service og rådgivning på et højt teknisk niveau. Endelig har du det bedst i en hverdag med mange forskellige kunder og opgaver, og du er parat til at yde en indsats, så sørger vi for resten.

Arbejdstider

Dit arbejdssted vil være på vores kontor i enten Herlev, Odense eller Aarhus. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og der arbejdes periodevis med forskudt arbejdstid fra 07.00-23.00. Desuden er deltagelse i vores vagtordning en del af stillingen, som aflønnes gennem en separat ordning.

Ansøgningsfrist og hvis du vil vide mere

Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige person. Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV.

Hvis du har spørgsmål relateret til indholdet i stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Support and Operations Jesper Alstrup hos Sentia Denmark på telefon 51 59 67 56.

Virksomheden

Sentia Denmark, anerkendt for brancheførende compliance samt ekspertise på områderne for cloud og forretningskontinuitet, tilbyder managed samt sikre cloud services, der lader kunder outsource deres it-infrastruktur, drift og vedligehold. Med søsterselskaber i Holland og Belgien, sikrer vi kontinuerlig europæisk innovation og vidensdeling på områderne for cloud-teknologi og compliance. Vi hjælper, som betroet cloud-rådgiver for private og offentlige organisationer, med defineringen af cloud-strategier og guider dem gennem en succesfuld digitalisering, perfekt afstemt med forretningsstrategier, i overensstemmelse med ændrede lovkrav samt tilsikret moderne og flerlaget it-sikkerhed. Dette sikrer at vores kunder udnytter den fulde værdi af cloud og skaber konkurrencefordele samt forretningsvækst.

Mere information kan findes her og på LinkedIn.

Ansøgningsfrist: 26. juli 2019.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev, Odense eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.