Find job

Software Developer med Architect-potentiale

Vil du med på udviklingsrejsen og skabe banebrydende løsninger for kunder? Så se her.

Nu har du en enestående chance for at være med til noget ekstraordinært. For den danske softwarevirksomhed NPS.Today søger vi en Software Developer med Architect-potentiale.

Med deres banebrydende løsninger til Customer Experience Management, som sætter nye rammer for operationel kundeloyalitet, er virksomheden i hastig vækst. Derfor søger vi efter de skarpeste knive i skuffen med entreprenør-gener, som drømmer om at være med til at bygge videre på deres succes.

NPS.Today tilbyder

Du bliver en del af teamet med base i centrum af København. Virksomheden har store ambitioner om at være den førende NPS-leverandør på markedet. Du kan komme med på den rejse, hvor vi garanterer, at det giver dig muligheder for personlig og professionel udvikling.

NPS.Today er en virksomhed, hvor

  • kolleger fejrer succeserne og mødes til en øl efter endt projekt
  • du lige såvel kan spise frokost med direktøren som med sælgeren
  • du vil få indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på løsningerne og dermed virksomhedens udvikling.
     

Stillingen

Din opgave som Software Developer bliver at videreudvikle deres værktøj og platform - fra backend- til frontenddesign. Du vil få en central rolle i teamet og samarbejde med både interne kollegaer samt eksterne samarbejdspartnere og kunder.

Plug-ins og integrationsløsninger til de førende systemer som Microsoft Dynamics CRM, Salesforce, PowerBI m.v. er én af styrkerne i firmaet, og derfor vil du, sammen med de førende partnere og udviklere på disse platforme, også blive involveret i udviklingsarbejdet af disse.

Din baggrund og kvalifikationer

I jobbet skal du bruge følgende teknologier:

  • Net og .Net Core
  • Entity Framework
  • Azure Devops og Azure platform generelt
  • Databaseteknologier som f.eks. MSSQL Server
  • Webserviceprotokoller som f.eks. REST
  • Javascript-teknologier (herunder Angular & AngularJS).
     

Det er en fordel, hvis du har arbejdet med de nævnte teknologier, men det vigtigste er, at du brænder for opgaven, er videbegærlig og evner at omsætte teori og viden til den rette kode. Du har en IT-faglig uddannelse og erfaring med udvikling af apps og cloudløsninger.

Du er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og kan selv dimensionere dem. Dit arbejde er kendetegnet ved at være både struktureret, systematisk og af høj kvalitet, hvilket blandt andet ses i din dokumentation.

Virksomheden

NPS.Today tilbyder en softwareløsning til alle, der ønsker at forbedre kundeoplevelser & -loyalitet. Med et rent NPS-baseret system sikres du den enkleste måde at måle, forstå og handle på input fra alle organisationens interessenter.

Om Moment

Moment tilbyder studiejob, deltids- og fuldtidsjob og vikariater inden for IT, Finance, kundeservice og salg, lager og logistik. Vi er et af Danmarks førende rekrutterings- og vikarbureauer, og som ansat gennem Moment kommer du ud hos nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder. Moment varetager hele jobprocessen fra ansøgning til ansættelse, og du er derfor sikret en professionel behandling gennem os. Læs mere om Moment her.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.