Find job

Oracle DWH ETL-udvikler/konsulent

- til den største Oracle-partner i Norden


Som teknisk tung og erfaren Oracle Datawarehouse ETL-udvikler/konsulent hos vores kunde Basecare får du til opgave at hjælpe deres kunder med forretningskritiske udviklingsopgaver på Oracle-platformen - og du får mange spændende udfordringer i forbindelse hermed. Deres kunder er typisk store finansielle virksomheder eller offentlige organisationer i Storkøbenhavn, men mindre virksomheder i andre brancher kan forekomme.

Basecare har siden 2005 opbygget en stor teknisk ekspertise og kundekreds af store virksomheder, som værdsætter deres høje Oracle-faglighed. Denne blev yderligere styrket i 2018, da Basecare blev en del af Sysco og er dermed samlet set blevet den største Oracle-partner i Norden. Deres anerkendelse som topspecialister, herunder mere end 200 certificeringer og flere Oracle ACE's kan du blive en del af. 

Virksomheden har tætte relationer med kunderne, og bliver derfor ofte involveret i udviklings- og opgraderingsprojekter. Du vil i jobbet opleve en stor variation i de opgaver, du bliver involveret i.

Det er vigtigt, at kunderne oplever en høj grad af fagligt engagement og service. Derfor investerer Basecare både tid og ressourcer i, at du udvikles og hele tiden er på forkant både fagligt og personligt.  

Faglige kvalifikationer

Du har en del års erfaring med udviklings- og datawarehouseopgaver i forretningskritiske applikationer på Oracle-platformen og har erfaring fra konsulentbranchen eller fra store IT-afdelinger.

Du har en relevant videregående uddannelse (gerne ingeniør eller datalog) og har minimum 10 års relevant erhvervserfaring. Desuden kan du godt lide kundekontakt og skabe forretningsværdi i samarbejde med kunderne.

Måske er du selvstændig konsulent, der gerne vil ind i en virksomhed med høj faglighed, fast løn og garanti for spændende opgaver - eller du har andre indfaldvinkler til, at dette job kunne være spændende for dig.

Det vægtes højt, at du har dyb teknisk forståelse og er skarp inden for følgende teknologier:

  • Oracle Application Express (APEX)
  • Oracle Warehouse Builder (OWB)
  • Oracle Data Integrator (ODI).
     

Derudover har du erfaring med programmeringssprog som PL/SQL, Java, Shell scripts eller lignende.

En række af deres kunder er begyndt at benytte sig af Oracle Cloud. Har du erfaring eller appetit på at arbejde med de nye Cloud-teknologier, er dette kun et plus.

Du taler engelsk og dansk flydende. Kendskab til svensk og norsk vil være et plus.

Personlige egenskaber

Du er troværdig og har en god forretningsmæssig forståelse samt evner at sætte dig ind i kundens problemstillinger og identificerer hurtigt løsningsalternativer. Du drives af at arbejde selvstændigt og være med til at udvikle kvalitetsløsninger med din grundige tilgang. Du er nysgerrig på at lære nye teknologi- og forretningsområder samt at videregive din viden til kollegaer eller kunder.

Du har gode kommunikationsevner samt har lyst til at skabe relationer og kan inspirere kunderne.  

Du tilbydes

Du bliver en del af en ekspertvirksomhed, hvor tekniske kompetencer er i højsædet, og hvor der lægges vægt på at den enkelte udvikles fagligt og personligt. Samtidig er kulturen præget af åbenhed og teamwork. Her er meget korte beslutningsveje, hvilket betyder, at du har store muligheder for at påvirke jobbet og dine daglige arbejdsopgaver.

Du vil blive udfordret og kan udvikle dig til at blive en af de skarpeste Oracle-udviklere/konsulenter i Danmark - hvis du ikke er det i forvejen. Gode gage og arbejdsvilkår med fleksibilitet og favorabel overarbejdsordning.

Om virksomheden

Vores kunde Basecare i Søborg leverer løsninger med fokus på at sikre, at virksomheder og offentlige organisationers forretningskritiske systemer kører optimalt, således at deres kunder, brugere og medarbejdere oplever en god service. Virksomheden har eksisteret i mere end 14 år, og i forbindelse med at ny ledelse er tiltrådt i 2016, er ambitionerne blevet endnu større med hensyn til at vokse både i og uden for Danmark. Dette har også udmøntet sig i tiltaget i 2018, hvor de blev en del af norske Sysco, som er den største Oracle-partner i Norden.

Se mere information på www.basecare.dk


Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Sara Juhl hos Bloom var sj@bloom.dk eller telefon +45 2086 0865.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Søborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.