Find job

Python-udvikler til Data & Analytics

Kan du softwareudvikle i Python? Har du sans for data? Og vil du være med til at sikre, at velfærdsydelser, som fx boligstøtte og folkepension, ikke havner i de forkerte lommer? Så er du måske den udvikler, vi leder efter i Data & Analytics (D&A) – en samling af 110 dataspecialister i ATP’s Administrationsforretning.

Vil du være med til at bygge morgendagens datadrevne kontrol?

I Den Fælles Dataenhed er vi på udkig efter en kollega, der kan hjælpe med udviklingen af løsninger, som anvender store og komplekse datasæt. Dig, der vil have ansvar for at bygge software, der forhindrer fejl og snyd i forbindelse med udbetalingen af sociale ydelser, og som konkret er i stand til at:

  • udvikle Python-kode og SQL-queries
  • udvikle websites i Python (fx flask) og indhold til webservices
  • videreudvikle vores Python-baserede platform til registersamkøring.
     

Kan du udvikle end-to-end løsninger?

Du er uddannet ingeniør, datalog, softwareudvikler eller lignende. Du har erfaring med SQL-kode, SQL Server og solidt kendskab til Python eller et andet script/objektorienteret programmeringssprog. Derudover er det en fordel (ikke en forudsætning) hvis du har prøvet kræfter med:

  • Docker, Git eller andre versionsstyringsværktøjer
  • tests; test-teknikker, unittest m.m.
  • gængse Python-pakker som fx SQLAlchemy, pytest eller pandas.
     

Jobbet indeholder stor alsidighed, og du kommer til at være en del af udviklingsprocessen fra start til slut, når vi udvikler de løsninger, der understøtter vores kunders forretningsbehov. Du er struktureret, analytisk, nysgerrig og ansvarsfuld. En naturlig holdspiller, der trives i en hverdag, hvor vi hele tiden arbejder for forbedringer og derfor løbende forandrer arbejdsgange og metoder.

Har du lyst til at arbejde for den økonomiske grundtryghed i Danmark?

I Data & Analytics tilbyder vi et forretningsorienteret og teknisk ambitiøst miljø. Du bliver en del af Den Fælles Dataenhed, som består af 20 kolleger i form af dygtige specialister inden for softwareudvikling og databehandling/-analyse. Os, der arbejder på tværs af offentlige myndigheder, når det drejer sig om dataanalyse og registersamkøring i forbindelse med kontrol af offentlige sociale ydelser.

Vi sikrer datagrundlaget, samkører registre og udformer udsøgningslogikker, der skal forhindre fejl og snyd med udbetalinger af Udbetaling Danmarks ydelser.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 250 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning senest mandag d. 12. august. Vi behandler ansøgningerne løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningsspecialist Claes Martinsen på tlf. 2927 3786 eller afdelingschef Annika Jacobsen på tlf. 2374 2356.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.