Find job

Project Manager til KMD Strategic Bid & Projects

Har du succesfuld erfaring med at lede og drive større komplekse it-projekter? Er du metodisk skarp og evner du at eksekvere effektivt i en travl hverdag? Har du samtidig lyst til at være med til at sikre en kommerciel tilgang/forståelse på dine projekter. Hvis ja, er du muligvis vores nye kollega!

Vi søger lige nu en Project Manager til KMD’s division for større komplekse kundeprojekter, Strategic Bid & Projects. Vores kunder er både offentlige organisationer og større private virksomheder.

KMD gennemgår i disse år en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet med at styrke vores evne til at leve op til, og overgå, vores kunders forventninger. Vi har et øget fokus på internationale muligheder og markeder, bl.a. via vores nye moderselskab NEC. Vi arbejder kontinuerligt på at skabe nye digitale genveje, og ser det som vores ansvar at bidrage med innovative løsninger, som understøtter og udvikler Danmarks velfærd og det private erhvervsliv.

Om jobbet

Som Project Manager vil du være ansvarlig for gennemførelsen af del-projekter i større komplekse it-projekter for vores kunder.

Der er tale om et udfordrende job med store kontaktflader, fra kundens ledere og medarbejdere til projektets specialister: Arkitekter, udviklere, testere m.v.

Dine ansvarsområder vil primært være:

  • Struktureret og effektiv projektledelse, bl.a. med udgangspunkt i Prince2
  • End-to-end ansvar, herunder bl.a. ansvar for leverancekvalitet, tidsplan og økonomi for del-projektet, og ledelse af projektdeltagere
  • Kontraktoverholdelse
     

Du vil indgå i en dynamisk afdeling med andre dygtige og værdsatte kolleger. Som Project Manager forventer vi også, at du bidrager til KMD’s kontinuerlige udvikling.

Om dig

Det kræver god erfaring at kunne påtage sig et selvstændigt ansvar for del-projekter i større komplekse projekter. Det forventer vi af dig. Det vil sige, at du;

  • Har mindst 3-5 års succesfuld erfaring med større og/eller komplekse it-projekter, gerne fra en international it-konsulentvirksomhed
  • Er kandidat med relevante fag og gode resultater
  • Har erfaring med agile projektleverancer
  • Har erfaring fra leverance til statslige organisation og til private virksomheder
  • Er god til at kommunikere på alle niveauer, fra topledelsen til den tekniske specialist, og har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har drive og vilje til at lykkes
     

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Danmark skal digitaliseres, og det er vores ansvar. Vi kalder det den digitale revolution. Vores værktøj er it, og vores mål er verdensklasse. Har du talent for at udfordre grænserne, hjælper vi dig fremad i din karriere.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Jan F. Kamper, Project Director, Head of SBP-Project Management på telefon 22 31 75 73. Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende holder samtaler med kvalificerede kandidater.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.