Find job

Webrådgiver til Operate Technology

Operate Technology søger en dygtig webrådgiver til virksomheden, som samtidig er en del af et af Danmarks bedste og største kommunikationshuse.

Hvad skal du lave?

  • Rådgive kunder om søgemaskineoptimering, trafikanalyse og konverteringsmål. Lave opsætning og undervisning i værktøjer som fx Google Analytics, Google Search Console og Ahrefs.
  • Rådgive om og undervise i brugen af tredjepartsværktøjer til at lave fantastisk indhold som supplement til de skrevne ord; fx Infogram, Datawrapper eller Canva.
  • Sælge og videreudvikle hjemmesider i vores kundekreds, typisk interesse- og brancheorganisationer, foreninger og tænketanke.
  • På sigt være projektleder på hjemmesideudvikling med kontakt til kunde, designer og udvikler. Og samtidig lære vores Drupal CMS-platform, så du kan rådgive bedst muligt.
  • Medbringe din passion for web og digital, samt være med til løbende at udvikle, forandre og forbedre vores forretning.
     

Hvem kigger vi efter?

Først og fremmest har du den rigtige indstilling og brænder for web-mediet.

Du er struktureret, har et godt overblik og er udadvendt. Du har kompetencer og forståelse for søgemaskiner og hvordan man gennem konverteringsmål og trafikanalyse kan forbedre hjemmesider. Vi forventer ikke nødvendigvis en teknisk baggrund, men du skal elske at rode med systemer og services på nettet, samt allerede have et solidt kendskab til de bedste værktøjer derude. Vi regner også med, at du er typen, som synes Excel er et fedt program. Hvis du har stiftet bekendtskab med Matomo Analytics, er det blot en fordel.

Du har muligvis også et hjørne, hvor du har specialiseret dig. Med andre ord, må du gerne overraske os. Endelig er du flydende i dansk tale og skrift, da du får megen direkte kundekontakt.

Vi forventer, at du har arbejdet med web og IT i mindst et par år, eller at du har en relevant IT-uddannelse.

Derfor skal du søge:

  • Vi er et fagligt og socialt stærkt team af ni kollegaer inden for webudvikling.
  • Vi har kollegaer som deler deres sejre, men også deres udfordringer. Og forventer det samme af dig.
  • Vi har en god work-life balance og du får gode muligheder for at arbejde fleksibelt og på tidspunkter som passer dig og dine.
  • Vi har et tæt samarbejde med en række af Danmarks dygtigste kommunikationsrådgivere og grafiske designere.
  • Vi har relationer til en lang række spændende kunder i Danmark; fra de største virksomheder og ministerier til mindre organisationer på tværs af brancher.
  • Vi giver dig gode muligheder for at præge og videreudvikle dine faglige kompetencer.
  • Vi er en sund virksomhed med fremdrift og vækst.
     

Ring og hør mere hos webarkitekt og manager Mattias Christoffer Hardrup på mch@operate.dk eller 40 81 50 07 indtil 1. august. Efter denne dato, skal du kontakte direktør Mads Vöge på mv@operate.dk eller 61 66 22 31.

Send venligst din ansøgning senest fredag den 16. august 2019 med tilhørende CV til job@operate.dk med emnet "Webrådgiver". Vi holder samtaler løbende som ansøgningerne kommer ind, og slår gerne til, når den rigtige er der.

Starttidspunkt er så hurtigt som muligt.

Om Operate Technology

Operate Technology er et søsterselskab i Operate-gruppen. Operate Technology udvikler og implementerer digitale løsninger, der kan styrke organisationers eksterne eller interne kommunikation.

Vi leverer både direkte til vores kunder og gennem kommunikationshuset Operate. Operate Technology tilbyder samlede løsninger for hjemmesider, digital mobilkommunikation, sociale medier og intranet, sammen med digitale ydelser som digitale publikationer, årsrapporter og nyhedsbreve og udvikling af interaktive webapplikationer og apps.

Operate Technology sidder sammen med resten af Operate-gruppen i dejlige, lyse lokaler på Jesper Brochmands Gade 10 på Nørrebro i København. Vi har et lækkert miljø med lounge/café, frokostordning og et hav af sociale arrangementer året rundt.

Det sidste år har Operate-gruppen arbejdet for mere end 180 kunder, herunder virksomheder som COOP, Velux, Carlsberg og ministerier som Udenrigsministeriet, Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet samt en række organisationer og kommuner.

Læs mere om Operate Technology på www.operatetechnology.dk og Kommunikationshuset Operate på www.operate.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.