Find job

Netværks- og IT-administrator

Vi søger en ny kollega til vores IT-sektion, som brænder for at understøtte og udvikle infrastruktur og sikkerhed.

Vi søger en ny kollega til vores IT-sektion på i alt 7 personer. IT-sektionen består af et helpdesk-team på tre medarbejdere, et infrastruktur-team på tre medarbejdere og en sektionsleder.

Samlet understøtter IT-sektionen landskontoret, Ungdommens Røde Kors, Genbrugscenter Horsens og Køge, de lokale afdelinger i Århus og Odense, samt de frivilliges brug af e-mail konti, økonomisystem og medlemsdatabase. Vi understøtter også vores ”udesystem”, der består af en række landekontorer og udsendte delegater.

Helpdesk-teamet hjælper blandt andet med support, installation og udlevering af computere, mobiler, brugeroprettelser, print og AV-udstyr. 

Infrastruktur-teamet sørger for, at den bagvedliggende IT-drift er stabil, det vil sige vi sikrer en høj tilgængelighed til serverne (som vi selv driver), at netværket fungerer samt er sparringspartner for nye IT ønsker og derudover løbende bistår med at implementere husets IT-projektportefølje.

Dine opgaver og kompetencer

Du vil være en del af infrastruktur-teamet på i alt 3 medarbejdere, og dine primære opgaver vil være sikkerhed, herunder: IT-projektdeltagelse, netværk, firewalls, logning, IT-beredskab og disaster recovery.

Vi benytter Cisco som primær netværks- og sikkerhedsproducent, og du vil derfor skulle administrere vores:

  • ISE server/802.1X
  • Fire power
  • WLAN-controller
  • Firewall
  • Switch konfigurationer
     

Yderligere vil det være en fordel hvis du har kompetencer inden for et eller flere af de følgende områder:

  • Citrix XenApp VDA
  • Logning/SIEM systemer
  • AD Identity Management
     

Andre teknologier vi benytter: MSSQL, Hyper V, AD, Veeam, Competella omstillingsbord, SCCM, Dynamics 2009, Office 365 (Teams, OneDrive, SharePoint Online) og Windows 10.

Derudover forventes du at deltage i vores IT-projektstyring, samt i mindre omfang aflaste helpdesk under spidsbelastninger og det er endvidere ønskeligt, at du er god til skriftlig dokumentation.

De fleste projekter vil være forretningsunderstøttende, tværorganisatoriske og forbedre arbejdsprocesser. De kan have karakter af at være ret små, men komplekse projekter, eller kan være store tværgående projekter. Vi indkøber fortrinsvis standardsystemer.

Din profil

Vi forventer, at du har en vis tyngde inden for de fleste af ovenstående områder, og at du har appetit på at lære mere.

Du er god til at hente input fra forskellige fagområder og til at omsætte dem til praktiske løsninger, og det forventes at du, naturligvis med den nødvendige sparring/konsulentbistand, er forholdsvis selvkørende.

Du har mindst 5-8 års bred erhvervserfaring og mindst 5 års erfaring med at administrere.

Din kommende arbejdsplads

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger. Vi er verdens største humanitære organisation med 11 millioner frivillige i 191 lande. Vi er en del af dit lokalsamfund, uanset hvor du bor. Med din hjælp kan vi altid være til stede, når der er brug for os.

Du bliver en del af Røde Kors’ landskontor, hvor du vil indgå i et professionelt og udfordrende miljø. Landskontoret består af 8 afdelinger med omkring 300 medarbejdere, og der er 33.000 frivillige over hele landet.

Du vil blive ansat i vores IT-sektion under administrationsafdelingen, hvor du refererer til IT sektionsleder Jacob Schou.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost. Løn- og ansættelsesforhold følger Røde Kors' fællesoverenskomst med AC og HK. Lønnen er afhængig af erfaring og kompetencer.

Tiltrædelse den 1. oktober eller efter nærmere aftale.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er den 12. august 2019.

Stillingen søges via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger i uge 29 og 30 hos IT-sektionsleder, Jacob Schou, på tlf. 3525 9264/e-mail jas@rodekors.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.