Find job

Softwareudviklere søges til nyetableret softwareafdeling

Er du en erfaren softwareudvikler – og blandt de dygtigste? Kunne du tænke dig at arbejde i et interessant udviklermiljø, hvor fagligheden er i fokus, og hvor du får lov til at arbejde med fremtidens brancheløsning inden for Skadeforsikring? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi tilbyder

NEM Forsikring har for nyligt etableret en softwareafdeling med ansvar for at udbygge og vedligeholde en komplet brancheløsning til skadeforsikringsselskaber. Vi har rigtig travlt med mange spændende opgaver og søger derfor flere dygtige udviklere til vores udviklingsafdeling.

NEM Forsikring har hovedkontor i Skanderborg, men udviklingsafdelingen er placeret i København.

Vi kan tilbyde dig et fuldtidsjob blandt dygtige, erfarne og engagerede kolleger. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsklima og lægger vægt på lydhørhed og ærlighed - også internt i huset.

I tæt samarbejde med dine kolleger skal du være med til at omsætte kravene til fremtidens brancheløsning inden for Skadeforsikring til konkrete løsninger, og du vil i høj grad være med til at påvirke indholdet.

Vi har fokus på høj software-kvalitet, leverancer til tiden og det gode datalogiske håndværk. Dine arbejdsområder vil komme til at omfatte systemarkitektur, tekniske designvalg, databasedesign, softwareudvikling og test.

Udviklingen foregår i .NET og C#, hvorfor et godt kendskab hertil, er et krav. Opgaverne vil variere i størrelse og karakter, men omfatter oftest modellering og design af løsninger samt udvikling og test.

Vi anvender SCRUM som metode og har fokus på den agile proces med sprint-planlægning, refinement, demoer, daglige stand-up og retrospektives.

Vi arbejder i mindre agile teams, bestående af personer med roller som produktejer, arkitekt, SCRUM-master, senior udvikler, udvikler og test.

Vores forventninger til dig

Hos NEM Forsikring søger vi dygtige udviklere, som kan noget særligt inden for deres fag. Det er vigtigt, at du motiveres af det du laver, at du har stærke faglige kompetencer og kvalitetsbevidsthed.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund – cand.scient. i datalogi, matematik, it, informatik, økonomi, forsikringsvidenskab
  • Har godt kendskab og erfaring med .NET
  • Gerne har erfaring og interesse i skadeforsikring
  • Erfaring med agil udvikling, herunder SCRUM
  • Har arbejdet med systemer/kodebaser af en vis størrelse - gerne hvor størrelsen alene kan give anledning til kompleksitet, og hvor begreber som versionsstyring, faste udviklingscykler, strukturerede code-reviews og unittest er en del af hverdagen
  • Ud over interessen og den akademiske baggrund, har du også praktisk erfaring – helst fra projektorienteret udvikling af store administrationssystemer
  • Tager ansvar og sætter en ære i altid at levere kvalitet til tiden
  • Du er imødekommende af natur med en positiv indstilling til kunder og kolleger, og er desuden en selvstændig holdspiller
  • Du er engageret med et stabilt, højt energiniveau og har lyst til at få en masse fra hånden hver dag.
  • Du er struktureret, effektiv og har en positiv indstilling over for teknologi, nye systemer og nye måder at gøre kendte ting på
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
     

Du bliver værdsat

NEM Forsikring er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger.

Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt sammen socialt.

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men vi tilbyder samtidig spændende udfordringer i en organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of development Odmar Thomsen på tlf. 92 82 04 44 eller oth@nemforsikring.dk.

Du skal i forbindelse med ansøgningen besvare nogle spørgsmål, og får mulighed for at uploade ansøgning, cv og eventuelle bilag.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest d. 12. august 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Du kan se mere om NEM Forsikring på www.nemforsikring.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.