Find job

Software Support Specialist

Ellab er en førende international producent af præcisionsmåleudstyr og analysesoftware til validering og monitorering af termiske processer i life science- og fødevareindustrien.

Da Ellab er i rivende vækst, søger vi nu en Software Support Specialist til en nyoprettet stilling. Du vil som vores nye medarbejder finde kompentente løsninger på avancerede softwaresupportopgaver i ValSuite fra vores kunder, hvor du kan bidrage med din brede faglighed indenfor IT og software. ValSuite er verdens bedste valideringssoftware, og vi vil gerne sikre, at vores kunder fortsat oplever en sublim service. Du skal kunne lide at have en serviceminded rolle med bred international kundekontakt primært via mail eller TeamViewer, men også pr. telefon. Som person har du interesse i at dykke ned i problemstillingerne for at få dem løst til alles tilfredsstillelse. Din hverdag vil være meget alsidig, så du skal hurtigt kunne omstille dig til en ny opgave og stadig bevare overblikket, så opgaverne bliver fulgt til dørs. Du vil indgå i R&D Software-teamet sammen med 12 dedikerede og dygtige medarbejdere, der udvikler udfordrende softwareløsninger til vores interne og eksterne softwarepakker samt yder support til kunder. Med kunder i life science- og fødevareindustrien får du stor mulighed for at lære om de krav og specifikationer, som kræves.

Arbejdsopgaver:

  • Avanceret softwaresupport af kunder via moderne teknologi, primært support på engelsk
  • Arbejde med databaser og installation af softwarepakker
  • Integration af ValSuite i forskellige IT- og cloudmiljøer, bl.a. Amazon Web Services, MS Azure og Citrix
  • SQL-server administration
  • Løbende videreudvikling af løsninger for at imødekomme nye teknologier
     

Kvalifikationer:

  • Software- eller IT-ingeniør, datamatiker, datatekniker eller anden relevant uddannelse med baggrund indenfor IT eller software
  • Nyuddannet eller med et par års erfaring indenfor software- eller IT-support
  • Kendskab til databaser og IT-installationer
  • Generel viden om netværk og IT-arkitektur
  • God indsigt i Microsoft-værktøjer og SQL server
  • Sprog: Udover dansk har du gode engelskkundskaber og evnen til at kunne forstå engelsk faglitteratur.
     

Personlige kompetencer:

  • Du er serviceminded og kan lide at have kundekontakt
  • Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en god teamplayer
  • Du er løsningsorienteret, effektiv og god til at kommunikere 
  • Du er struktureret og god til at bevare overblikket
  • Du er fleksibel med hensyn til arbejdstid
     

Ellab tilbyder:

  • Spændende faglige udfordringer samt mulighed for relevant efteruddannelse
  • Dynamisk og uformelt arbejdsmiljø
  • International og innovativ virksomhed
  • Fleksibel arbejdstid
  • Konkurrencedygtig løn og vilkår
  • Mulighed for fri anvendelse af Ellabs eget fitnessrum samt mulighed for tilmelding til frokostordning og sundhedsforsikring
  • Velfungerende personaleforening med sociale arrangementer
     

Ellab er en solid virksomhed med stolte traditioner og god vækst på markederne i hele verden. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt og er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte R&D Software Manager Mads Siggaard på tlf. 4452 0590.

Sådan søger du:

Ansøgning inkl. CV, relevante bilag og referencer sendes senest d. 11. august 2019 til Ellab A/S på følgende mail: hr@ellab.com. Angiv venligst "Software Support Specialist" som emne på ansøgningen. Relevante kandidater vil løbende blive kaldt til samtale.

Om Ellab:

Ellab er en international virksomhed med en eksportandel på ca. 97 %. Salget foregår gennem egne salgs- og serviceselskaber i USA, Tyskland, Italien, England, Frankrig, Holland, Dubai og Filippinerne samt gennem mere end 40 landedistributører. Virksomheden har eksisteret i over 70 år og beskæftiger i alt ca. 250 medarbejdere. Ellab frembringer løsninger til at måle, registrere, overvåge og validere kritiske parametre ved varme- og kuldebehandlingsprocesser. Vi er en innovativ virksomhed med stort fokus på udvikling af egne produkter for at kunne bibeholde positionen som førende producent på området. Vores produkter måler i området fra -196 grader til +400 grader og er kendetegnet ved avanceret teknologi, høj kvalitet og brugervenlighed. I 2019 har Ellab-koncernen overtaget Hanwell Solutions, som udvikler og fremstiller monitoreringsløsninger. Ellab-koncernen er ejet af IK VIII Fund administreret af IK Investment Partners.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.