Find job

Testdesigner med SAFe erfaring

Drømmer du om at være en del af en organisation, der arbejder ambitiøst med et skaleret, agilt setup, hvor du kan være med til næste skridt? Vil du være med til at levere IT-løsningen til de nye ejendomsvurderinger? Så er du vores nye testdesigner til ICE programmet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Udvikling 2 ICE – En særlig arbejdsplads

ICE er implementeringsprogrammet for ejendomsvurderinger i Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Programmet køres som et agilt program i et SAFe setup med såvel interne som eksterne teams, der leverer ind i PI´er og sprints til den samlede løsning. Der er allokeret testere til de fleste af disse teams.

Vores teams et godt miks af testere, udviklere og løsningsarkitekter. Vi har en god stemning og høj grad af åbenhed, hvor alle hjælper hinanden og byder ind. Vi arbejder med selvorganisering via videndeling og bredde i kompetencerne. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og skatteforvaltningens behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Testanalyse og testdesign

Kvalitetsstyring er et særskilt team, der opstiller og vedligeholder testmetodikken, processen og retningslinjerne for, hvordan test udføres i ICE programmet. Derudover er Kvalitetsstyring ansvarlige for at kende kvaliteten af alle leverancer herunder foretage testanalyse og design samt testafvikling af de tests, der ikke bliver foretaget i de respektive udviklingsteams. Der arbejdes ud fra en risikobaseret tilgang baseret på TMap og testarbejdet funderes i udarbejdelsen af en produktrisikoanalyse til hver leverance.

Som testdesigner udfører du testanalyse og testdesign i henhold til de specificerede testobjekter i produktrisikoanalysen for en given leverance. Med afsæt i ovenstående består opgaven i at gennemføre testanalyse og udvælge de testdesignteknikker, der er bedst anvendelige i forhold til det tilgængelige testbasis. Med afsæt i de valgte testdesignteknikker udledes de nødvendige testsituationer, hvorefter logiske og fysiske test cases udarbejdes.

I testarbejdet opereres på forskellige testniveauer. Således udføres der testarbejde på såvel system, systemintegration og End-to-End test niveau.

Der er tale om et agilt setup under SAFe rammeværket, hvor acceptesten (i teams) udarbejdes og afvikles i de enkelte teams, mens testdesigneren fokuserer på testdækning af den ”officielle test” der afstemmes med og godkendes af forretningen og Kammeradvokaten.

Du vil som testdesigner dermed også operere i et tæt samarbejde med forretningen og Kammeradvokaten for at sikre at forretningsricisi og lovmedholdighed er testdækket.

Slutteligt støtter du Test Manageren med input til en fremdriftplan for testdesignet per leverance.

Din profil

Du har solid testerfaring fra agile projekter/programmer eksekveret i et SAFE rammeværk, hvor TMap har været anvendt som testrammeværk. Derudover har du praktisk erfaring med anvendelsen af testdesignteknikker og kan hjælpe med at udbrede disse yderligere i ICE programmet. Du har erfaring med at arbejde i et risikobaseret test setup efter produktrisikoanalyser, heraf også testestimering, bidrag til fremdriftplaner og afrapportering.

Hvad går jobbet ud på?

Som tester i programmet bliver du involveret i opgaverne fra begyndelsen, uanset om det er ændringer til eksisterende funktionalitet eller nyudvikling. Du får derfor stor indflydelse på kvaliteten af afdelingens arbejde.

Som en del af selve udviklingsprocessen vil dine opgaver sammen med teamet blandt andet bestå af:

  • Specificering af testscenarier
  • Review af krav- og designdokumenter
  • Testplanlægning og -estimering
  • Nedbrydning og udarbejdelse af testscenarier, testdesign og testcases
  • Eksekvering af testcases samt opfølgning og rapportering af testresultater
  • Fejlsøgning i applikationen og forslag til løsninger på fejl
  • GIT (gerne kendskab til at merge)
     

Hvad forventer vi?

Sandsynligvis har du en teknisk uddannelse og måske en teknisk baggrund som f.eks. udvikler. Du har både dit fundament i det tekniske og samtidig god erfaring med testteknikker på ISTQB Foundation-niveau, og du bruger dem sikkert til at nedbryde funktionalitet i testscenarier og testcases. Din fornemmeste opgave bliver at sikre den bedst mulige test-tilgang. Det er en fordel, hvis du har en eller flere af følgende certificeringer: ISTQB Foundation, ISTQB Advanced Test Manager, TMap Engineer og TMap Test Master.

Hvem er du?

Først og fremmest synes du, at softwaretest er spændende, og du har en holdning til kvalitet. Dit engagement er stort, du elsker når teamånden er i top, og du løser komplekse opgaver sammen med dit team. Du er god til at sætte dig ind i nye systemer og kan overskue store løsninger. Du er god til at analysere dig frem til hvad der skal testes. Din tilgang er systematisk og struktureret, og du arbejder detalje- og løsningsorienteret.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 28. august 2019. Vi har 5 ledige stillinger.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Brian Nørgaard Lygh på brian.lygh@ufst.dk. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse er snarest muligt. Vi holder samtaler løbende efter 5. august.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.