Find job

Test Manager med SAFe erfaring

Drømmer du om at være en del af en organisation, der arbejder ambitiøst med et skaleret, agilt setup, hvor du kan være med til næste skridt? Vil du være med til at levere IT-løsningen til de nye ejendomsvurderinger? Så er du vores nye test manager til ICE programmet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Udvikling 2 ICE – En særlig arbejdsplads

ICE er implementeringsprogrammet for ejendomsvurderinger i Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Programmet køres som et agilt program i et SAFe setup med såvel interne som eksterne teams, der leverer ind i PI´er og sprints til den samlede løsning. Der er allokeret testere til de fleste af disse teams.

Vores teams et godt miks af testere, udviklere og løsningsarkitekter. Vi har en god stemning og høj grad af åbenhed, hvor alle hjælper hinanden og byder ind. Vi arbejder med selvorganisering via videndeling og bredde i kompetencerne. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og skatteforvaltningens behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Dine opgaver

Kvalitetsstyring er et særskilt team, der opstiller og vedligeholder testmetodikken, processen og retningslinjerne for, hvordan test udføres i ICE programmet. Derudover er Kvalitetsstyring ansvarlige for at kende kvaliteten af alle leverancer herunder foretage testanalyse og design samt testafvikling af de tests, der ikke bliver foretaget i de respektive udviklingsteams. Der arbejdes ud fra en risikobaseret tilgang baseret på TMap og testarbejdet funderes i udarbejdelsen af en produktrisikoanalyse til hver leverance.

Med afsæt i ovenstående består opgaven i at gennemføre klassiske test management opgaver i et agilt program med agile ceremonier i henhold til ISTQB og TMap forskrifter.

Du vil få det kvalitets- og testledelsesmæssige ansvar for eget område i testorganisationen, der favner forskellige leverancer fra forskellige teams og delprojekter i programmet. Hertil får du dit eget team af ressourcer. Du vil indgå i et bredt samarbejde på tværs i programmet herunder med Kammeradvokaten, Product Management m.fl. ift. officiel godkendelse af eksempelvis klassifikationstræer og test cases.

Dine opgaver vil være:

  • at gennemføre risikobaseret test og understøtte forretningsdrevet test under forskrifterne i TMap rammeværket
  • at identificere og indsamle testbasis (testdokumentation) i rette version
  • ressourcestyring
  • at støtte og coache testdesignere ift. testdesignteknikker og testdækning
  • at støtte kvalitetsmanageren i sprint og PI planning med fokus på kvalitetssikring
  • facilitering af produktrisikoanalyser
  • testreview og testestimering
  • udarbejdelse af testplaner og testrapportering
  • bidrage til opretholdelse og forbedring af testprocessen
     

Dine faglige kompetencer

Vi forventer, at du har solid testerfaring fra agile projekter/programmer eksekveret i et SAFE rammeværk, hvor TMap har været anvendt som testrammeværk. Du har et godt kendskab til anvendelsen af testdesignteknikker og kan hjælpe med at udbrede disse yderligere i ICE programmet. Du har erfaring med at arbejde i et risikobaseret test setup efter produktrisikoanalyser, herunder også testestimering, ressourcestyring, testplanlægning, testafvikling og afrapportering.

Det er en fordel, hvis du har en eller flere af disse certifikater:

  • ISTQB Foundation
  • ISTQB Advanced Test Manager
  • TMap Engineer
  • TMap Test Master
  • SAFe
     

Dine personlige kompetencer

Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de teams, du indgår i. Du skaber relationer med udgangspunkt i faglighed og ræsonnement. Du kan håndtere mange komplekse opgaver og holde hovedet koldt også i pressede situationer. Det er også vigtigt, at du er god til at fremlægge dine faglige synspunkter og arbejdsmetoder, også i travle periode. Du er desuden proaktiv, koordinerende, kommunikerende og metodestærk.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest den 28. august 2019. Vi har 5 ledige stillinger.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Brian Nørgaard Lygh på mail brian.lygh@ufst.dk. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse er snarest muligt. Vi holder samtaler løbende efter 5. august.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.