Find job

Teknisk Business Analysts til at bygge bro mellem forretningskrav og it-udvikling

Har du evnen til at forstå både forretningssiden og it-siden i et stort udviklingsprojekt? Har du gode samarbejdsevner, og kan du kommunikere klart og effektivt til mange interessenter? Og vil du være med til at skabe en løsning, der er væsentlig for finansieringen af Danmark? Så har vi brug for dig!

Agile Business Analysts til komplekse udviklingsprojekter  

Lige nu søger vi Business Analysts, der har mod på at være med i et stort udviklingsprogram, hvor der er rig mulighed for at gentænke processer og skabe regelforenklinger. Vi arbejder efter agile metoder og lægger stor vægt på at løse opgaver som et team. Vi benytter SAFe rammeværk og har daglige standups, Scrum og Kanban boards, hvor udviklingen foregår i sprint baseret på agile principper.

Omsætte forretningskrav til funktionalitet

Som Business Analyst bliver du en del af et ’fullstack’ team, der selvstændigt specificerer og udvikler features til den samlede løsning. Du får en bred opgaveportefølje, der spænder fra procesmodellering, nedbrydning af forretningskrav til User Stories, grooming af udviklingsopgaver med it-udviklere til test af funktionalitet inden idriftsættelse. Du bliver ansvarlig for løbende at få forretningens krav omsat til funktionalitet på den mest hensigtsmæssige måde, hvilket bl.a. vil kræve, at du opnår en dyb forståelse for forretningsområdet og deltager i interessenthåndteringen.

Dine opgaver bliver blandt andet at: 

  • Definere, modellere og dokumentere forretningskrav og processer
  • Udarbejde user story maps på baggrund af forretningskrav og processer
  • Udfordre forretning, arkitekter og it-udviklere på prioritering af krav og valg af løsninger
  • Deltage i grooming af udviklingsopgaver med it-udviklere, samt estimering af opgaver
  • Bidrage til at skabe fælles forståelse og konsensus omkring løsningens scope
  • Analysere scope ændringer og bidrage til omprioritering
     

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er én, der kan samarbejde med alle, og ikke er bange for selv at smøge ærmerne op og undersøge ting til bunds eller se problemstillinger fra nye sider. Du evner at kombinere dit udprægede gåpåmod med kreativitet, humor og analytiske evner og herigennem skabe gode resultater, der gavner fremtidens skattesystemer og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST).

Du har en relevant uddannelse og gerne flere års erfaring som Business Analyst eller med lignende opgaver. Du har et solidt kendskab til it-udvikling og en god indsigt i specificering af forretningskrav og processer. Du har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Du er vant til at arbejde i teams efter agile arbejdsmetoder. Du evner at overskue ’end-2-end’ scenarier og kan definere og anvende ”best practice” på disse.

Det vil yderligere være en fordel hvis du har erfaring med mindst én af følgende:

  • Procesanalyse og modellering, samt informationsmodellering
  • Udarbejdelse af user story maps og User Stories
  • Udarbejdelse af systemdesign eller god systemforståelse
  • Specificering af komplekse forretningssystemer, f.eks. indenfor skatteområdet
     

Hvad tilbyder vi? 

Du bliver ansat i ICI Udviklingskontoret, hvor du indgår i en programorganisation, hvor alle kompetencer samles med fokus på at løfte én fælles opgave. Her er både interne medarbejdere og eksterne konsulenter, som arbejder sammen i teams. Vi har en god stemning mellem os, omgangstonen er uformel, og selvom vi har travlt, spiller vi hinanden gode.

Vi er ambitiøse og ansvarlige, så du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kollegaer med fokus på faglighed og skatteforvaltningens behov. Vi lægger vægt på videndeling, læring og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Vi vil sørge for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for at du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver samtidig med at der i UFST er gode muligheder for kompetenceudvikling. UFST har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi som medarbejdere har mulighed for at netværke med hinanden uden for de vante rammer.

Ansøgning og ansættelse 

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via linket ”Søg jobbet her” senest 16. august 2019. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Hanne Sørensen på telefon 72 37 27 41, undtagen uge 27-29 inkl., hvor der er sommerferie.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.    

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Der kan indgå persontest og logiktest i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Udviklings- og forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.