Find Job

Systemspecialist - Serverinfrastruktur i Alm. Brand

Vil du være med til at drive og udvikle vores serverplatform i Alm. Brand?

Nøgleord: VMware, Linux, Docker, automatisering

Generelt om jobbet

IT-Infrastruktur søger en systemspecialist, der sammen med vores Server-, Storage og Netværks-team skal stå for drift og udvikling af Alm. Brands serverplatform.

Vi arbejder i et næsten 100% virtualiseret miljø og bruger nogle af nyeste teknologier til at levere servere til Alm. Brands IT-infrastruktur.

Vores mål er at kunne levere infrastruktur til vores brugere på den nemmeste og mest effektive måde, så vi fokuserer på at lave løsninger der understøtter automatisering og selvbetjening.

Dine arbejdsopgaver

Din primære opgave er at drifte og udvikle linux-delen af vores server-platform sammen med dine kollegaer i Server-, Storage- og Netværks-teamet. Dine konkrete opgaver bliver at:

  • Indgå i den daglige drift og løse fejl på 2. level-niveau
  • Vedligeholde og opdatere Linux-platformen i Alm. Brand
  • Forbedre nuværende løsninger og udtænke nye med fokus på højt sikkerhedsniveau og høj oppetid
  • Overvåge og automatisere teamets opgaver gennem scripting
     

Dine kvalifikationer

  • Du har arbejdet intensivt med Linux i en større virksomhed
  • Du har erfaring med Docker og VMware
  • Du er vant til at prioritere automatisering og du har kendskab til værktøjer som Terraform og Ansible
  • Du har en god forståelse for systemarkitektur og har analytisk sans, så du kan hjælpe med at fejlsøge og løse eventuelle problemer i infrastrukturen, alternativt eskalere til 3. level support
  • Du er god til, og har lyst til, at dokumentere dit arbejde
  • Du har erfaringer med brug af cloud services
  • Du er vant til arbejde ifølge ITIL-processen, især incident, problem og change management
     

Som person er du struktureret, vedholdende og analytisk. Du er en afslutter og du trives med at løse problemer på en serviceorienteret måde. Du har nemt ved at samarbejde med dine kollegaer, også på tværs af forretningsben. Desuden er du god til at formulere dig – både skriftligt og mundtligt.

Du kan lide at arbejde i et dynamisk miljø, og du er både fagligt og socialt kompetent.

Dit nye team

Du vil indgå i et team af specialister, der sammen servicerer Alm. Brands IT-infrastruktur til koncernens næsten 2.000 ansatte og Alm. Brands kunder. Teamet har også til opgave regelmæssigt at sikkerhedsopdatere infrastrukturen og foretage adaptivt og forebyggende vedligehold – eventuelt i samarbejde med underleverandører. Da nogle af disse aktiviteter foregår uden for almindelig kontortid, må der lejlighedsvis påregnes aften- og weekendarbejde samt tilkaldevagt.

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende arbejdsplads med en attraktiv lønpakke og personalegoder. Et højt fagligt niveau og en visionær koncernstrategi med mange muligheder for personlig udvikling. Frihed under ansvar og lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde ifølge aftale.

Vil du vide mere

Hvis du vil vide mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte chef for IT-Infrastruktur Bo Louring Mortensen på telefon 2489 4562 eller teamleder Peder Silleborg på telefon 3547 7812.

Din ansøgning

Er du vores nye kollega, så send os din ansøgning med CV senest 19. august. Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo større er muligheden for at vi mødes.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København Ø

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.