Find job

Test manager med personale ansvar

Har du styr på testfaglighed og lyst til at lede og motivere andre? Vil du være med til at udvikle produkter inden for livs- og pensionsbranchen, af høj kvalitet? Og har du lyst til at være en del af en markedsledende IT-virksomhed, hvor du får masser af ansvar? Så har vi en ledig stol hos Edlund.

Vi leder efter en testfaglig rollemodel, som bliver personale ansvarlig for ca. 8-10 testere. Vi er i gang med et af vores hidtil største implementeringsprojekter, og sammen med din personale ledelse, vil du få ansvaret for flere test ledelses opgaver i projektet. Vores testere arbejder i en agil verden, hvor de i det daglige sidder tilknyttet en række teams i en matrix organisation. Du kommer derfor til at have et tæt samarbejde med development managers, scrum masters og product owners, i arbejdet med at fokusere på testen af vores leverancer.

En afdeling med iterativ arbejdstilgang

Du vil få en central rolle på tværs af organisationen når det gælder test, og det forventes at du er i stand til at hæve dig op og bidrage både med mere traditionelle testmanager opgaver ifht. leverancer, og samtidig kan fokusere på at understøtte dine testere.

”En vigtig del af dit arbejde bliver test ledelse– ikke kun ifht. dine medarbejdere, men også i forhold til resten af organisationen, så testmodenheden styrkes. Du får altså rig mulighed for at præge vores tilgang til fx kvalitetssikring,” fortæller din kommende leder, Karina Clemmensen.

Bliv del af et fagligt stolt og innovativt softwarehus  er et softwarehus i massiv vækst, der leverer total løsninger til administration af porteføljer inden for liv og pension. Vi tilbyder vores kunder komplekse løsninger, og det indebærer fokus på software af høj kvalitet. Produktet er centralt i vores kunders forretning og strategi, og derfor er leverancer til tiden og faglig sparring på et højt niveau en forudsætning i vores arbejde.

Medarbejderne hos os bliver værdsat – det vil du tydeligt mærke. Vi er uformelle, engagerede, og så lægger vi særlig vægt på at sparre med hinanden og vores kunder. Og selvom tingene til tider går lidt stærkt, så har vi det stadig sjovt sammen.

Erfaren test manager som leder

 For at få succes i denne stilling er det vigtigt, at du har kendskab til pensions branchen og en solid forståelse for de testfaglige discipliner. Samtidig forventer vi at du har erfaring med ledelse – gerne fra et agilt setup.

Derudover:

  • brænder du for at motivere og udvikle dine medarbejdere
  • har du solid erfaring med test af større projekter og programmer
  • har du testfaglig certificering, fx ISTQB, TM eller lignende
  • har du erfaring fra liv- og pensionssektoren
  • har lyst til at lede i en kompleks organisation med en bred kontaktflade
  • behersker du både dansk og engelsk på professionelt niveau
  • er du selvstændig, målrettet og besidder personlig gennemslagskraft
  • falder det dig naturligt at bidrage med holdånd, respekt og godt humør.
     

Er du klar til Edlund?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 25. august 2019.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Test Manager Karina Clemmensen på 36 15 09 98. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 300 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet".

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.