Find job

Applikationsudvikler med driftserfaring til vores kunde Danmarks Nationalbank

Vil du arbejde med kritisk og central betalingsinfrastruktur i den danske finansielle sektor, hvor høj kvalitet og stabil drift er i fokus? Og finder du at ekstraordinære faglige udfordringer indenfor drift og forvaltning, samtidig med at du skal opbygge gode og stærke relationer til dine samarbejdspartnere, vil være med til at udvikle dig fagligt og personligt?
Så er det dig, vi søger.

Du sikrer stabil drift og god kundesupport

Som specialist i applikationsdrift er du med til at sikre en stabil drift, således at releases og patches til både applikationer og infrastruktur kan implementeres effektivt og uden driftsforstyrrelser. Du er også med til at sikre, at afdelingen lever op til de servicemål, der er aftalt med Danmarks Nationalbank, ligesom du kommer med forslag til effektiviseringer og automatisering indenfor dine arbejdsområder. Dine vigtigste samarbejdspartnere bliver udover dine kolleger i afdelingen, medarbejdere i Danmarks Nationalbank og vores underleverandører.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a. at:                                                          

  • Levere stabil drift, support og forvaltning af Kronos2
  • Håndtere den daglige support af vores platforme (incidents, changes, service requests, problems m.v.)
  • Bidrage til automatisering og optimering af tekniske løsninger, værktøjer og processer
  • Deploy af integrationsløsninger og applikationer
  • Integrere webservices

I perioder er der behov for at arbejde fra kundens lokation i København. Der er i afdelingen morgenvagter fra 05:30 til 08:00 og eftermiddagsvagter fra 16:00 til 18:30. Bemanding af vagterne aftales indbyrdes i teamet.
De fleste af vores servicevinduer afvikles i normal arbejdstid, da platformen er designet til high availability. Ved større produktionsigangsætninger (typisk 2 major releases om året) af applikations- og integrationsændringer henlægges disse normalt til weekender.

Din profil

Du arbejder godt selvstændigt og med høj ansvarlighed, da du sætter en ære i at levere topkvalitet, der lever op til kundens forventninger. I din opgaveløsning er du god til om nødvendigt at inddrage ekspertviden og ny teknologi, ligesom du følger aftalte processer og procedurer. Du arbejder struktureret, og du forstår værdien af god dokumentation. Du er god til at opbygge stærke, professionelle samarbejdsrelationer med dine samarbejdspartnere, og du kan hurtigt tilpasse dig de forandringer, der opstår i en omskiftelig hverdag. 

Vi forventer at du:

  • Har en ingeniør- eller IT-baggrund på bachelor- eller kandidatniveau
  • Brænder for high availability applikationsdrift i servermiljøer, sikkerhed og effektiv systemintegration
  • Har et solidt kendskab til configuration management som SVN, Git, Gerrit og Jenkins
  • Har praktisk erfaring med IT Service Management; herunder praktisk erfaring med ITIL-processer. Gerne suppleret med en certificering
  • Er ekspert i automatisering af drifts- og forvaltningsrutiner, herunder build & deploy
  • Har arbejdet med Application Lifecycle Management
  • Har praktisk erfaring med Change, Release og Incident Management på et fornuftigt modenhedsniveau
  • Taler og skriver engelsk og dansk på et højt niveau

Hvem er vi?

Vi har ansvaret for drift og forvaltning af infrastrukturplatformen for Nationalbankens porteføljestyrings- og centralbanksystemer, herunder Calypso og Perago. Derudover har vi ansvaret for management af en række shared IT-services, som Nationalbankens services er afhængige af.

I afdelingen er vi 20 medarbejdere med forskellige roller knyttet op på enterprise IT-drift. Vi løser et bredt spektrum af opgaver indenfor drift, support, forvaltning og videreudvikling af infrastrukturplatformen. Vi har alle stor respekt for det at arbejde direkte for og tæt sammen med Nationalbanken, da det giver nogle unikke muligheder for indsigt og dermed bedre løsninger. Vi er rigtig gode til at passe på hinanden og hjælpe hinanden både fagligt og menneskeligt, og vi udviser stor rummelighed, trods travlhed. Der er mulighed for løbende udvikling både fagligt/teknologisk og personligt.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning og cv senest den 1.9.2019. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte department manager Heidi Bjarnø Hagman på tlf. 4638 2280 indtil den 18.8.2019 og fra den 19.8.2019 kan du kontakte leverancechef Gitte Blak Rasmussen på tlf. 6156 2535.


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 900+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.