Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

MS Dynamics Frontend-udviklere til ambitiøs IT-afdeling

Er du hjemme i Dynamics CRM og knivskarp til frontend-udvikling?

  • ”I tæt samspil med Ases forretning kommer du til at styrke forretningsudviklingen baseret på standardsystemer, og du får en central rolle i udviklingen af vores MS Dynamics 365 platform,”fortæller IT-chef Tomas Bøgelund.

Spil en nøglerolle for vores fremtid

Som MS Dynamics-udvikler bidrager du med et højt kompetenceniveau inden for udvikling og drift. Du udvikler både nye løsninger og tager del i den efterfølgende vedligeholdelse, ligesom du er med til at sikre gode og stabile løsninger på den lange bane.

  • ”Du er i høj grad med til at præge vores fremtid ved at inspirere til, hvordan forretningen opnår yderligere værdi. Du samarbejder med den systemansvarlige i alle udviklingens faser, og du brænder for at udnytte alle muligheder inden for rammen af MS Dynamics’ standardfunktioner,” fortæller Tomas.

Professionalisme og humor går hånd i hånd

Du bliver en del af en IT-afdeling med 25 kolleger. Vi arbejder i teams inden for support, infrastruktur, udvikling og snart også MS Dynamics, som du bliver en del af. Humor fylder meget i vores hverdag, og de gode og dårlige vittigheder er en naturlig del af arbejdsdagen. Vi tror nemlig på, at professionalisme og humor går hånd i hånd, samtidig med at vi arbejder på bedst muligt at understøtte forretningen med IT. For os er vidensdeling lige så naturlig som at trække vejret.

  • ”Vi er ambitiøse og ønsker til enhver tid at understøtte Ases forretning med de rigtige løsninger og ikke mindst lære af vores fejl og blive endnu bedre. Og så tør vi altid stille de nysgerrige spørgsmål i dialogen med forretningen og melde ærligt ud i forhold til den viden, vi har på ethvert givet tidspunkt. Sådan er vi.” – Tomas

Er du nysgerrig og proaktiv?

  • Du har solid erfaring fra en lignende stilling, så du er fortrolig med Dynamics CRM-verden – gerne fra a-kasseområdet eller den finansielle sektor.
  • Du har kendskab til de standardelementer, der indgår i MS Dynamics-suiten.
  • Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med MS Dynamics Portals eller har mod på at lære det, ligesom det er et plus, hvis du har erfaring med .NET, JSON og JavaScript.

Du tænker i processer og flow og kan kommunikere med ikke-tekniske kolleger i huset. Du kan i høj grad udfordre forretningen og os selv i IT på ”plejer”, så vi altid opnår de bedste resultater. Endelig er du nysgerrig og idérig.

Vi tilbyder:

  • en central rolle med gode udviklingsmuligheder internt i Ase
  • en sjov og social arbejdsplads med alt fra vinsmagning til massageordning
  • et job i en ansvarlig medlemsorganisation, der er drevet af at hjælpe sine medlemmer til en bedre hverdag.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tomas Bøgelund på tlf. 3916 7386. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 7245 9028.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om virksomheden

Ase er gennem de sidste år vokset fra at være en a-kasse til nu også at omfatte både fagforening og erhvervsorganisation. Vores mere end 147.000 medlemmer er omtrent ligeligt fordelt mellem lønmodtagere og selvstændige. Vi er en uafhængig a-kasse, der er 100 % ejet af vores medlemmer. Læs mere om os her.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller
Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.