Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Backend-udvikler (MS Dynamics CRM) til opbygning af nyt teknologisk setup

Er du vild med at binde systemer sammen og knivskarp til kodning? Er du vant til, at MS Dynamics hænger i den ene ende af dine integrationer?

  • ”Du udbygger og præger vores teknologiske setup og bidrager til at etablere en endnu mere robust integrationskomponent hos Ase,” fortæller IT-chef Tomas Bøgelund.

Vi knuser IT-udfordringer

Som vores nye integrationsudvikler skaber du overblik og bidrager til at sikre et velstruktureret integrationssetup. Du skal udvikle nye integrationer og vedligeholde eksisterende. Du er med til at sikre gode og stabile løsninger på den lange bane, og du koder, så det er let at vedligeholde – også for andre.

  • ”Du får en hovedrolle i at etablere et robust setup med høj datakvalitet og effektiv fejlhåndtering, der kan fungere som rygraden i vores fremadrettede integrationsarbejde, ”fortæller Tomas.

Professionalisme og humor går hånd i hånd

Du bliver en del af en IT-afdeling med 25 kolleger. Vi arbejder i teams inden for support, infrastruktur, udvikling og snart også MS Dynamics, som du bliver en del af. Humor fylder meget i vores hverdag, og de gode og dårlige vittigheder er en naturlig del af arbejdsdagen. Vi tror nemlig på, at professionalisme og humor går hånd i hånd, samtidig med at vi arbejder på bedst muligt at understøtte forretningen med IT. For os er vidensdeling lige så naturligt som at trække vejret.

  • ”Vi er ambitiøse og ønsker til enhver tid at understøtte Ases forretning med de rigtige løsninger og ikke mindst lære af vores fejl og blive endnu bedre. Og så tør vi altid stille de nysgerrige spørgsmål i dialogen med forretningen og melde ærligt ud i forhold til den viden, vi har på ethvert givet tidspunkt. Sådan er vi.” – Tomas

Er du nysgerrig og lidt nørdet?

  • Du har solid erfaring fra en lignende stilling, gerne fra a-kasseområdet eller den finansielle sektor.
  • Du er vant til at kunne integrere fra mange forskellige datakilder med anvendelse af forskellige formater.
  • Du er fortrolig med REST services.
  • Du anser data-mapning for en naturlig del af dit integrationsarbejde og har stor erfaring med dette.
  • Du har erfaring med C# og SOAP, og det er en fordel, hvis du har kendskab til Azure Logic Apps.

Dine styrker ligger i integrationsarbejde mellem forskellige systemer. Du tænker i processer og flow og kan kommunikere med ikke-tekniske kolleger i huset. Du udfordrer os i IT på ”plejer”, så vi altid opnår de bedste resultater. Endelig er du nysgerrig og idérig i din arbejdstilgang.

Vi tilbyder:

  • en central rolle med gode udviklingsmuligheder internt i Ase
  • en sjov og social arbejdsplads med alt fra vinsmagning til massageordning
  • et job i en ansvarlig medlemsorganisation, der er drevet af at hjælpe sine medlemmer til en bedre hverdag.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tomas Bøgelund på tlf. 3916 7386. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 7245 9028. Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om virksomheden

Ase er gennem de sidste år vokset fra at være en a-kasse til nu også at omfatte både fagforening og erhvervsorganisation. Vores mere end 147.000 medlemmer er omtrent ligeligt fordelt mellem lønmodtagere og selvstændige. Vi er en uafhængig a-kasse, der er 100 % ejet af vores medlemmer. Læs mere om os her.

Kontaktperson

IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller
Tlf. +45 72 45 90 28

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.