Find job

Projektledere søges til stor digitaliseringsrejse i Danmarks største bilvirksomhed

Er du en erfaren og engageret IT-projektleder? Brænder du for at digitalisere forretningsprocesser? Og har du evnen til at omforme forretningsbehov til udviklingsgrundlag i en organisation med mange interessenter? 

Så er du måske en af vores nye medspillere i den digitale transformation Semler IT er i gang med. 

Hvem er Semler?

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med ca. 2.400 ansatte. 

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere måden, vi arbejder på i vores forretning.

På IT-siden er vi også i en rivende udvikling og kommer til at gå fra on-premise løsninger til cloud-baserede SaaS-løsninger, vi vil være mere datadrevne, sikre hurtigere Time-to-Market og have kundefokus i alt, hvad vi gør. Denne transformation medfører en masse forandringer. Derfor har vi brug for dig til at skabe den nødvendige fremdrift og eksekvering.

Hvad går opgaven ud på?

I vores selvstændige IT-selskab, Semler IT A/S, med over 70 ansatte, står vi over for mange nye spændende projekter i forbindelse med den transformation vi er i gang med. Projekterne vil udspringe fra vores nuværende backoffice landskab eller fra arbejdssporene i vores digitaliseringsprogram. Derfor skal vi udvide antallet af medarbejdere i vores eksisterende gruppe af dygtige projektledere. Projektlederne arbejder med projekter i IT Udvikling, IT Drift/Operation eller IT Strategi. 

Vi arbejder med en række teknologier, hvor nogle står over for udfasning, mens nye introduceres. Vi har en strategi om øget anvendelse af cloudbaserede standardsoftware og har fx taget MS Dynamic 365 AX, Salesforce og andre SaaS løsninger i brug.

Din opgave bliver med selvstændigt ansvar at forberede, styre og eksekvere projekter inden for de forskellige domæner. Det er vigtigt for os at have god transparens og forudsigelighed i vores projektportefølje, og du skal derfor kunne estimere og eksekvere på en måde, der sikrer at vi kan planlægge, prioritere og udnytte vor kapacitet bedst mulig. Vi arbejder under en fast projekt governance, som vi anvender til fælles bedste.

Hvem søger i?

Vi forestiller os at du er en certificeret projektleder, der brænder for at sætte dig ind i forretningens behov og processer. Du har min. fem års erfaring og har tidligere arbejdet med formelle projektparadigmer som f.eks. Prince2. 

Med din flair for kommunikation formår du at bygge bro mellem forretning og teknik, hvilket du kan demonstrere ved at kommunikere på alle niveauer i et projekt. Du taler i øjenhøjde med alle lige fra arkitekter og udviklere til sælgere og produktspecialister - på engelsk såvel som dansk. 

Dine tidligere kollegaer har oplevet dig som en stærk personlighed, der gennem dine kompetencer og udprægede forretningsforståelse har skabt dig et troværdigt ry. Du er på den måde en person, der bliver lyttet til og taget med på råd. Denne naturlige autoritet vil du også bringe i spil, når du skal navigere blandt mange interessenter og formå at kommunikere den rigtige information, til de rigtige personer, på den rigtige måde. Du ser dig selv som udadvendt af natur og en som tør udfordre andre, når du mener tingene kan gøres mere optimalt.

Din vedholdenhed er din store styrke, som kommer til udtryk, når du holder fast i aftaler og skal følge op på status i et projekt til efterfølgende afrapportering. Din rapportering sikrer nemlig at styregrupper og governance board får et godt grundlag for at tage de nødvendige beslutninger. 

Vi vil læne os op ad din forretningsorienterede og pragmatiske tilgang, i en verden, hvor projekter hurtigt udfordres af scope-ændringer eller omprioriteringer. 

Vil du være med?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Send os en ansøgning inden den 4. august. 

Du ansøger online via linket "Søg jobbet her".

Adresse

Semler IT
Banemarksvej 4
2605 Brøndby. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.