Find job

It-sikkerhedskonsulent til Center for IT og Digitalisering

Vil du være en del af en organisation i rivende udvikling med dedikerede medarbejdere og ledere? Er du engageret og selvstændig med stærke kompetencer inden for it-sikkerhed, og har du en operationel tilgang til dit arbejde? Hvis svaret er ja, så er du måske vores nye it-sikkerhedskonsulent i IT Service, der er en del af Center for IT og Digitalisering.

Dine opgaver

Som it-sikkerhedskonsulent får du bl.a. ansvaret for: 

  • daglig sagsbehandling i vores ITSM-system MS SCSM, hvor alle incidents, RFS’er, problems og changes registreres og behandles
  • teknisk drift og support på infrastruktur, herunder underliggende infrastruktur og opfølgning på sikkerhedshændelser relateret til denne
  • sparring og tekniske løsninger med fokus på it-sikkerhed
  • perimeterscanning og andre sikkerhedsrelaterede opgaver
  • vagtordning kan indgå på et senere tidspunkt
     

Hvem er du? 

  • Du har erfaring med sikkerhedsadministration af it-infrastruktur
  • Du har erfaring med it-projekter, hvor design af løsningerne udarbejdes på baggrund af et solidt it-sikkerhedsmæssigt aspekt
  • Du har erfaring med implementering af sikkerhedsmodeller, herunder ISO 27001
  • Du har erfaring med Microsoft Core-infrastruktur, Websense og netværk (Cisco), firewall (Cisco), antivirus og eventuelt Logpoint.
  • Du har CISSP-certificering eller lignende
  • Du har Cisco CCNA security eller lignende
  • Du har analytisk sans og gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og er vant til at arbejde systematisk og struktureret efter fastlagte processer
  • Du har lyst til at løse opgaver i et uformelt og til tider hektisk miljø, hvor der kan være mange opgaver på samme tid
  • Du er udadvendt, positiv og indstillet på at samarbejde på tværs af organisationen og i forhold til eksterne parter    
  • Du er fx cand.It eller lignende, men din baggrund kan også være it-tekniker
     

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job i en spændende og ambitiøs organisation med en bred vifte af opgaver og projekter, et godt arbejdsmiljø og dygtige kolleger.

Du vil referere til enhedsleder Hans Ehlers. Som it-sikkerhedskonsulent får du en afvekslende arbejdsdag i et arbejdsmiljø præget af en rar omgangstone og engagerede kolleger. Vores arbejdsplads er beliggende i København på en attraktiv adresse, ved de nye inderhavnsbroer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Om os

Vi tilbyder et usædvanlig spændende job i en organisation i rivende udvikling med masser af dygtige og engagerede kollegaer. Du kommer med på en digital transformations-rejse, hvor vi skal opbygge en fagligt stærk it-organisation, der i tæt dialog med forretningen skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af kriminalforsorgens virksomhed.

Stillingen er placeret i IT Service, som er en del af Center for IT og Digitalisering, der er et af fire centre i direktoratet for Kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering er vi ca. 70 medarbejdere, der er opdelt i fire enheder:  IT Service, Strategi og Styring, Udvikling og Forvaltning samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med it udviklingsprojekter, drift, infrastruktur, it sikkerhed, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligeholdelse.

IT Service består af en fagchef, to enhedsledere og ca. 30 medarbejdere. IT Service har ansvaret for drift, infrastruktur, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne og brugeradministration. 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til Enhedsleder Hans Ehlers på telefon 72 55 94 51, eller pr. mail: hans.ehlers@krfo.dk

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg jobbet her”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i senest fredag den 30. august 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 37 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriets koncern og forvalter en central opgave i straffesagskæden: at fuldbyrde straf. Kriminalforsorgen har således ansvaret for blandt andet landets fængsler og arresthuse samt ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Endvidere har kriminalforsorgen ansvaret for at drive udrejsecentre for afviste asylansøgere. Kriminalforsorgens koncern har ca. 4.300 ansatte og en årlig bevilling på omkring 3,3 mia. kr.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.