Find job

Controller til Ejendomssystemer

Har du flair for økonomi og jura? Er du drevet af at være på forkant og bevare det økonomiske overblik samtidig med, at du kan fordybe dig i de kontraktmæssige aspekter med leverandører og samarbejdspartnere, så er du måske vores nye kollega i kontoret for Ejendomssystemer.   

Styr på økonomien og kontrakterne

Som vores nye controller i kontoret bliver du ansvarlig for tilbagevendende opgaver for kontoret vedr. økonomi fx årshjul og budgetter m.m. Endvidere bidrager du til ledelsen ved udarbejdelse af finansloven samt er ansvarlig for kontraktstyring for kontoret. Det forventes, at du hurtigt får dybdegående økonomisk indsigt da en af dine primære opgaver bliver at håndtere kontorets overordnede økonomi og derved kan bistå kontorchefen ift. kontorets økonomistyring.

På et operationelt plan vil du få en nøglerolle i forhold til alle kontorets disponeringer og faktureringer – og i dialog med kontorchefen sikre månedlige budgetprognoser fx i forhold til økonomikontoret.

Vedrørende arbejdet med kontrakter vil du i samarbejde med styrelsens kontraktjurister være tovholder for kontrakterne i Ejendomskontoret - selvfølgelig i dialog med gode kollegaer, som besidder den faglige og forretningsmæssige viden. Herunder vil du have en udførende rolle ift. når vores systemer kommer i udbud.

Dette er en nyoprettet stilling og du vil derfor have mulighed for at sætte dit eget præg på indholdet.

Om dig

Vi forestiller os, at den rette kandidat har en relevant videregående uddannelse som eksempelvis cand.merc.jur, cand.oecon eller cand.merc.mat eller lignende og gerne har praktisk erfaring fra tilsvarende stilling.

Som person er du vedholdende, kommunikativ stærk både i skrift og tale, og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk tilgang til opgaverne og kan godt lide at tabellerne i excel stemmer. Du er analytisk stærk og har en god budgetforståelse. Du har en positiv tilgang til opgaverne, er løsnings- og detaljeorienteret samtidig med at du formår at bevare det fulde overblik.

Kendskab og forståelse for agile teknikker er en fordel, da vi arbejder agilt efter SAFe- rammeværket.

Du kan se frem til at blive en del af en spændende og innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. 

Innovativ arbejdsplads med fokus på samarbejde

Du kan se frem til at blive en del af en spændende og innovativ arbejdsplads præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. 

Ansøgning og kontakt 

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” senest d. 14. august 2019. Vi holder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Søren Brørup på 72 38 99 09. 

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Tiltrædelse er snarest muligt. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.   

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’   

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.