Find job

Netværkstekniker til Rødovre Kommune

Rødovre Kommune er en attraktiv kommune og får flere og flere borgere.

De kommende år vil vi se en væsentlig stigning i it-infrastrukturprojekter i kommunen, og i den forbindelse søger man en netværkstekniker med teknisk hands on-erfaring til at løse netværksopgaver og køre netværksprojekter i mål.

Jobbet

Du er sammen med dine kolleger i netværksteamet ansvarlig for IT-serviceleverancer til hele organisationen og for at administrere hele organisationens tekniske IT-infrastruktur. Rødovre Kommunes tekniske installation er kompleks og består af omkring ca. 250 servere og ca. 7000 computere og tabletter fordelt på 80 adresser. Organisationen anvender MPLS, VLan, fiber og kobbernetværk. Du kommer til at arbejde med netværkskomponenter fra HP og Cisco. Rødovre Kommune anvender Cisco ISE, HP Prime og HP IMC.

Det trådløse netværk består af ca. 1500 Cisco access-punkter. Det vil være et plus, hvis du har kendskab til sikkerhed og kender disciplinerne i opsætning af firewalls, gerne på tværs af Linux-baserede firewalls og Cisco ASA firewall.

Dine arbejdsområder og arbejdsopgaver

  • Du får din daglige arbejdsgang hos Digitaliseringafdelingen på Rødovre Rådhus samt på tværs af Rødovre Kommunes institutioner.
  • Drift og vedligeholdelse af netværksudstyr på Rødovre Kommunes institutioner.
  • Drift og vedligeholdelse af IT-sikkerhedskomponenter i relation til netværk.
  • Håndtering af underleverandører.
  • Løsning af 2. level supportopgaver.
  • Opretholdelse af overblik og dokumentere systemlandskabet og IT-miljøet.
  • Design af løsninger i henhold til målarkitekturen og de forretningsmæssige krav.
  • Deltagelse i forskellige projekter, udbud, kravspecifikation, teknisk vidensdeling og implementering.
     

Rødovre Kommunes forventninger til dig

  • Du har minimum 5 års erfaring med ovennævnte teknologier som administrator eller netværkstekniker på en større netværksinstallation.
  • Erfaring med design og konfigurering af netværksarkitektur (telefoni og IT).
  • Erfaring med monitorering og fejlsøgning på netværk.
  • Du kan arbejde i teams og sætte din viden i spil.
  • Vi forventer, at du har arbejdet med ITIL og kan dokumentere en ITIL-viden på mindst foundationniveau.
  • Du er i besiddelse af kørekort.
     

Du har en relevant IT-uddannelse som fx datafagtekniker eller tilsvarende erfaring. Som person trives du i et miljø med afvekslende opgaver og en høj grad af selvledelse. Du kan prioritere, arbejde struktureret og systematisk, vidensdele og udtrykke dig skriftligt med henblik på at udarbejde vejledninger og procedurebeskrivelser. Du er kvalitetsbevidst, initiativrig, serviceminded, nysgerrig, har humor og er udadvendt.  

Rødovre Kommune tilbyder dig

  • Et spændende job, hvor du kommer i kontakt med mange mennesker i en alsidig hverdag.
  • En mulighed for at arbejde i et stærkt faglig miljø med dine tekniske færdigheder og videreudvikle din faglighed.
  • Kantineordning, sundhedsordning samt en personaleforening med mange sociale aktiviteter.
  • En konkurrencemæssig løn efter overenskomst.
     

Rødovre Kommunes IT-organisation er vokset støt gennem årene og består af ca. 30 personer fordelt på drift og infrastruktur, projektledelse og kommunikation. 

Læs mere om Rødovre Kommune på https://www.rk.dk/forside/

Kontakt

Twins Recruitment er Rødovre Kommunes rekrutteringspartner på opgaven.

Send os gerne en kort ansøgning samt dit CV til Rekrutteringsspecialist Jakob Kelstrup på jk@twinsconsulting.dk.

Du er også velkommen til at ringe for yderligere info på tlf. 2225 5011.

Vi indkalder til samtaler hurtigst muligt og ønsker stillingen besat ultimo august 2019.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Rødovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.