Find job

Business analyst til Customer

Kan du sætte dig ind i forretningen og teknikken, vi bruger, for at sikre optimal sparring med afdelingens interessenter og kunder? Og er du en omgængelig teamplayer, der støtter teamet i at samarbejde effektivt?
Så er det dig, vi søger.

Du koordinerer løsninger med IT-udviklere og bringer kundens perspektiv til løsningen

Som business analyst skal du kunne gennemføre test af de løsninger, der udvikles, ved at bringe kundens perspektiv ind og vurdere løsningerne op imod de forretningsmæssige behov. Du koordinerer med udviklerne omkring løsninger og afklaringer i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Det vil også være din opgave at fungere som støttefunktion i supportprocessen og deltage i refinementprocessen af features og user stories. Din kontaktflade bliver bred, da du vil arbejde sammen med kunder, pengeinstitutter, product owner, interne og eksterne interessenter og incident og problem management.

Dine arbejdsopgaver er bl.a. at:

  • Arrangere brugertest og andre testtyper samt koordination i den forbindelse
  • Medvirke til refinement af features og user stories inklusive acceptkriterier og sikre tydelig forretningsværdi i disse
  • Understøtte incident og problem management
  • Koordinere med pengeinstitutter i forbindelse med igangsætninger
  • Opdatering af håndbøger og håndtere mail i supportpostkassen.
     

Hvem er du?

Dit gode humør og din energi er sammen med din ekstroverthed med til at sikre, at du har et godt samarbejde med alle i din kontaktflade, ligesom det gør det nemt for dig at skabe kontakter og netværk i organisationen. Du er god til at planlægge og organisere, og din fleksibilitet gør det let for dig at tilpasse dine planer, når der sker ændringer i dagligdagen. Du er en igangsætter, og du forstår vigtigheden af at leve op til kundens forventninger og levere resultater.

Vi forventer, at du:

  • Har 3-5 års erfaring fra den finansielle verden og/eller med elektronisk dokumenthåndtering
  • Formår at omsætte kundebehov til features og user stories
  • Har erfaring med planlægning, koordinering og effektuering af test
  • Behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau både skriftligt og mundtligt.
     

Hvem er vi?

I Customer arbejder vi med udvikling og vedligehold af elektroniske kunde- og arkivløsninger til pengeinstitutterne. Derudover yder vi støtte til andre i BEC, der har integrationer til vores kerneløsninger (kunde, konto og arkiv). Vi arbejder med Scrum og efter SAFe-rammeværket, hvor vi holder daily scrum og aktivt bruger kanban board og story backlog.

I afdelingen er vi i alt 30 udviklere og scrum master fordelt på 3 team. Vi har en god tone og forstår at bruge hinanden i vores opgaveløsning. Vi er gode til at sparre med hinanden og dele vores viden, og vi har en sjov og varieret hverdag.

Kan du se dig selv hos os?

Så glæder vi os til at få din ansøgning og cv senest den 20.08.2019. Vi holder samtaler løbende så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte department manager Rolf Palgaard på tlf. 4638 2350.


BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 900+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.