Find Job

Erfaren og dygtig SAP-specialist til autorisation og sikkerhed

Har du en god system sikkerhedsforståelse, evner du at definere roller i større SAP-systemer, og har du solid systemteknisk erfaring med SAP?  – I denne nøgleposition som SAP-sikkerhedsspecialist får du mulighed for, at være en central person i sikring af samfundsøkonomien!

Vi søger en SAP-specialist, der har autorisationer og sikkerhed i SAP-landskabet som kompetenceområde. Du vil få til opgave, at blive en del af et team, som hovedsageligt arbejder med drift af outsourcede systemer med fokus på autorisationer og sikkerhed i SAP. Du kommer til at spille en central rolle i forhold til autorisationer, rolleopbygning og vedligehold af disse. Teamet består i dag af to dygtige medarbejdere, så der vil være gode muligheder for sparring.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. I UFST er medarbejderne fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Du bliver således en del af en samfundsvæsentlig organisation, som er med til at sikre det velfærdsmæssige grundlag i Danmark. Du bliver en del af et spændende kontor for Betalings- og Økonomisystemer, hvor kompetenceniveauet, samarbejdsviljen og hjælpsomheden er høj. Opgaverne er komplekse, udfordrende og spændende for den rette kandidat. Du vil opleve kontoret som stabilt, med en positiv subkultur og en bred sammensætning af de 19 medarbejdere, hvor de kan samles om blandt andet motion som en fælles interesse.

Kerneopgaverne vil inkludere, men ikke være begrænset til:

  • Deltage i autorisationsopgaver i SAP, herunder udvikling, opbygning og vedligeholdelse af roller.
  • Brugeradministration i test- og udviklingssystemer, samt sikre sikkerhedsniveauet i SAP overholder revisionskrav.
  • Overvåge og opgøre licensforbrug i SAP.
  • 2. level support til helpdesk, samt compliance/housekeeping-opgaver.
  • Leverandørstyring i relation til ITIL-processer, herunder sikre fokus på økonomisk effektivitet og kvalitetssikring, under hensyntagen til et godt samarbejde.
  • Koordinering mellem partnere internt og eksternt, med henblik på at gennemføre forretningsbesparende initiativer.
  • Teknisk rådgivning og kvalitetssikring af forretningskrav, samt etablering af en samlet styring og understøttelse af forretningsprocesser.
     

Nøglekompetencer

Du har en relevant IT-teknisk videregående uddannelse på minimum datamatiker/datanom niveau. Du har flere års erfaring med autoristioner i SAP og har arbejdet med opbygning og vedligehold af funktionsadskillelse i SAP på tværs af roller og profiler.

Kernekompetencerne vil inkludere

  • Erfaring med SAP Central User Administration.
  • Kendskab til opsætning af sikkerhed i SAP Basis.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til flere SAP-systemer – fx FI/CO, HR, PSCD, BW/BPC.
  • Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med leverandører under ITIL.
     

Personlige karakteristika

  • Du er målrettet og struktureret, samtidigt med at du arbejder med overblik.
  • Du er initiativrig med gode evner i samarbejde, og evner at kunne formidle dine tanker viden.
  • Du kan formidle tekniske problemstillinger præcist og tydeligt, både internt i organisationen og eksternt til leverandører.
     

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet flytte til Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.

Interesseret?

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet her” senest 22. august.

Vi samarbejder med rekrutteringsbureauet Hartmanns og hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Business konsulent i Hartmanns Jens Thomsen på mobil +45 4121 1436 eller jens.thomsen@hartmanns.dk.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Alle forespørgsler vil blive behandlet i fortrolighed.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’ 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har. 

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. 

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.    


Vi sikrer fundamentet for finansiering af den offentlige sektor

Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med os. 

Du får derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig opgave og gøre en forskel. 

Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og udvikle sig. Vi har et stærkt fokus på god ledelse på alle niveauer, bl.a. for at sikre, at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske. 

Fra d. 1. juli 2018 består skatteforvaltningen af syv nye styrelser med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har skatteforvaltningen ca. 7.000 ansatte i hele Danmark. På hjemmesiden www.fra1til7.dk kan du læse mere om planerne for den nye organisering af skatteforvaltningen og om de enkelte styrelsers kerneopgaver og geografiske placering i landet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies on it-jobbank

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by it-jobbank and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.