Find job

Senior Full Stack Java-udvikler med team lead-potentiale

Er du interesseret i produktudvikling med fokus på procesunderstøttelse og løst koblede integrationer? Har du erfaring med at arbejde med Enterprise-systemer og komplekse miljøer? Og kribler det i fingrene på dig, når du hører, at Semler Gruppen skal i gang med en større modernisering af IT-landskabet? Vil du være en del af denne spændende digitaliseringsrejse i Semler? 

Så læs videre, hvis du vil med på holdet, og være med til at præge udviklingen hos Danmarks største bilimportør.

Hvad går stillingen ud på?

Semler Gruppen er på IT-siden i en rivende udvikling. Vi bliver mere og mere Cloud-orienterede og integrerer SaaS-løsninger i vores programlandskab. Vi vil være mere datadrevne, have hurtigere Time-to-Market og sikre kundefokus i alt, hvad vi gør. Denne transformation medfører en masse forandringer.

I vores IT-afdeling med over 70 ansatte, har vi brug for flere ressourcer, hvorfor vi nu søger en ny kollega. Som Senior Full Stack Java-udvikler kommer du til at indgå i vores afdeling med yderligere 12 udviklere og off-shore-team på 12 plus flere tilknyttede konsulenter. Vores fineste opgave er at understøtte Semlers værdikæde lige fra, at vi importerer en bil fra fabrikken, til den bliver solgt til en slutkunde og herfra serviceret på et af vores værksteder. Under denne proces er adskillige systemer bragt i spil, og vi har brug for en som dig til at videreudvikle og forny vores systemer. Vores IT-landskab dækker alt fra dybe back-end-integrationer til applikationer, som bruges af vores forhandlere, værksteder og slutbrugere.

Du får en dynamisk hverdag, hvor vi organiserer os i teams efter projekternes størrelse og behov. Dine evner og erfaring vil blive allokeret til dedikerede projekter. Her vil du skulle samarbejde med vores dygtige udviklere, arkitekter samt vores drift- og offshoreafdeling.  

Hvem søger I?

Vi forestiller os at du har min. fem års erfaring fra Enterprise-systemer på en IBM/JAVA-baseret platform, som har haft elementer af SOA-arkitektur og stærke generiske integrationer til eksterne systemer. Da vores IT-landskaber dækker meget bredt, vil din brede erfaring og evne til at finde inspiration i kompleksiteten være et stort bidrag.
Udover din høje faglighed søger vi en person med team lead-potentiale og gerne erfaring fra denne rolle. Som team lead er du en god organisator, der formår at samle folkene i teamet, holde overblikket og finde de gode løsninger på opgaverne.

Vigtigst er, at du har erfaring med og passion for at arbejde med store Enterprise-systemer.

Hvad tilbyder vi?

Du kommer selvfølgelig ikke til at arbejde alene, da du bliver en del af en stor IT-organisation og skal indgå i forskellige projektgrupper og i digitaliseringssprogrammet. Vi tilbyder vi dig en masse udviklingsmuligheder og sammen med flere andre nye kollegaer får du mulighed for stor indflydelse og medbestemmelse ift., hvordan vi skal arbejde med softwareudvikling i fremtiden. Du vil være med til at definere din egen rolle og udvikle dig i takt med vores forretning på digitaliseringsrejsen. 
Du får muligheden for at blive en del af en god og fleksibel arbejdsplads, hvor vores medarbejderes trivsel er i højsædet. Menneskene er vores vigtigste ressource, og derfor gør vores ledere meget for at sikre at alle har gode udviklingsmuligheder og en fin balance mellem privat- og arbejdsliv.

Derudover vil du kunne bryste dig med, at du arbejder for de stærkeste brands i bilmarkedet. Udover Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT importerer og forhandler vi også mærkerne Porsche, Lamborghini og Bentley – Og her har vi slet ikke nævnt Semler Agro, Semler Innovation eller vores andre spændende forretningsområder. 

Hvem er Semler?

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med ca. 2.400 ansatte. 
Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning. Som de førende på markedet har vi de bedste forudsætninger for at geare os til en mere teknologisk fremtid med f.eks. el- og selvkørende biler. Derfor skal vi digitalisere og optimere måden, vi arbejder på i vores forretning.

Vil du være med?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Send os en ansøgning inden den 4. september. Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er afdækket i annoncen, er du velkommen til at kontakte Head of Developers Hanne Dannersø på +45 21 82 34 93.

Du ansøger online via linket "søg jobbet her".

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Brøndby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.