Find job

Erfaren senior back-end Microsoft/VMWare/Cloud-infrastrukturspecialist til bygning og drift af vores nye datacentre

Vi er med til at finansiere fremtiden

I Vækstfonden arbejder vi for at give danske virksomheder adgang til risikovillig kapital, så de kan indfri deres ambitioner og skabe innovation og vækst. Vi finansierer virksomheder i alle brancher over hele Danmark – fra deres spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer.

Udvikling og drift af Vækstfondens infrastruktur

I takt med vores kunders succes er Vækstfonden selv vokset, og det samme er vores ambitioner for, hvordan vi driver vores kernesystemer og -processer. Vi søger lige nu en erfaren og dedikeret kollega, der har lyst til at være med på en spændende rejse, hvor udviklingen af vores nye it-infrastruktur og -drift spiller en helt central rolle.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at sætte dit aftryk på etablering, udvikling og drift af en ny infrastruktur for vores Windows- og VMWare-miljøer, herunder etableringen af nye HA-datacentre og nye netværk. Du får en nøglerolle i at understøtte Vækstfondens krav til oppetid, performance og udvikling i forhold til it-strategien.

Som senior serverspecialist bliver du en del af vores infrastruktur-driftsteam, og du vil få ansvaret for, at vores Windows/VMware/Cloud-server og Storage-platforme understøtter vores Thin Client VDI Horizon setup og til enhver tid er optimeret i forhold til forretningens behov og ambitioner.

Helt konkret skal du bl.a.:

  • udvikle og vedligeholde vores Windows Server-platform samt tilhørende core services, f.eks. Active Directory, DNS, DHCP og ADFS
  • udvikle og optimere vores server hardwareplatforme og SAN, der er baseret på HP-teknologi
  • udvikle og optimere VMware vSphere
  • udvikle nye Cloud-platforme og løsninger sammen med vores it-arkitekter
  • deltage i udviklings- og sikkerhedsprojekter med rådgivning inden for Core Infrastruktur
  • bidrage med 2. level support/it-security-arbejde, når det er påkrævet.
     

Er du vores kommende serverspecialist?

Vi søger en erfaren specialist med minimum fem års erfaring, gerne fra en virksomhed med kritiske forretningssystemer. Du har indgående erfaring med Windows og VMWare, og du har solid viden om Microsoftinfrastruktur og Cloud-platforme. Har du erfaring med teknisk projektledelse, vil det være en fordel.

Det er herudover vigtigt, at du:

  • har gode samarbejdsevner og kan interagere med nærmeste kolleger og på tværs af forretningen
  • er serviceminded og tager fat, da vi er et mindre team, der løfter i flok
  • brænder for det tekniske og har en nysgerrig tilgang til at sikre forebyggelse samt effektiv håndtering af driftsmæssige udfordringer
  • har en struktureret og systematisk tilgang til både daglige opgaver og længerevarende projekter
  • trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor hverdagen ikke altid kan planlægges.
     

Vil du arbejde i en dynamisk virksomhed med state-of-the-art teknologier og dygtige kolleger?

Med dig ombord består drift- & supportteamet af seks dedikerede medarbejdere. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og tilbyder dig et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk organisation, hvor kulturen er præget af åbenhed og respekt.

Vi arbejder med mange kritiske systemer og applikationer, hvilket i visse tilfælde kan medføre et behov for, at opgaver løses uden for almindelig arbejdstid. Til gengæld tilbyder vi bl.a. stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage, når dette passer ind i kalenderen. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer.

Lyder jobbet interessant for dig?

Så upload din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 14. august 2019. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?

Lars Studstrup
It-chef (interim)
M +45 42 94 47 11


Om Vækstfonden

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har vi siden 1992 medfinansieret vækst i over 7.900 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 24,9 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Vi er i dag næsten 240 kolleger fordelt på flere lokationer på Sjælland, Fyn og i Jylland. Læs mere om os på vf.dk.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hellerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.