Find job

Systemkonsulenter søges til Koncern It i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet søger systemkonsulenter, der har forretningsindsigt, teknisk forståelse, øje for effektivisering, og som kan bidrage til en sikker og effektiv systemforvaltning af en række centrale it-løsninger på udlændingeområdet.

Om stilingen

Du vil som systemkonsulent i Koncern It skulle varetage den daglige styring og vedligeholdelse af et eller flere af Udlændinge- og Integrationsministeriets systemer inden for en af vores 4 hovedprocesser ”Ophold og udstilling af data”, ”ESDH og Sagsbehandling”, ”Visum og grænsekontrol” og ”Ansøgningsproces”.

Vi søger profiler, der kan sætte sig ind i både tekniske og forretningsmæssige problemstillinger og formidle disse mellem bl.a. teknikere, forretning og beslutningstagere. Forvaltningen foregår på tværs af fag-, forretnings- og systemgrænser, og det er derfor vigtigt, at du kan arbejde struktureret og inden for fastlagte processer samtidig med, at du har en god forretningsforståelse.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • at yde intern og ekstern support af de systemer, du får ansvar for
  • kvalificering og implementering af ny funktionalitet eller tilpasninger til løsninger
  • opdatering og kvalitetssikring af dokumentation af systemerne og deres ændringer
  • at bidrage til at optimere løsninger blandt andet med fokus på brugervenlighed og performance
  • at prioritere opgaver inden for egne systemområder og deltage i tværgående prioritering på tværs af systemer
  • at sikre, at dine systemer lever op til processer, retningslinjer og best practice inden for bl.a. sikkerhed, arkitektur, change management mv.
  • at deltage som specialist på dit område i it-projekter.
     

Om dig 

Du har en relevant uddannelsesmæssig it-teknisk baggrund eller en akademisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har mere end 1-2 års erfaring med enten digital understøttelse af forretningsprocesser, systemforvaltning eller sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Erfaring fra en tilsvarende stilling med lignende opgaver er også et plus.

Vi forventer desuden, at du har:

  • forståelse for vigtigheden i at dokumentere de løsninger, du arbejder med
  • gode kommunikative og diplomatiske kompetencer
  • gode analytiske evner og en struktureret og proaktiv tilgang til opgaver.
     

Din nye hverdag  

Du skal arbejde i Koncern It, der har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Koncern It skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, dvs. levering af netværk, datacenter, servere, standard arbejdspladser osv. Koncern It har ansvaret for administration af applikationer, middleware og databaser og varetager desuden leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.

I kontoret er vi ca. 65 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, og vores omgangstone er uformel. Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener, at en god dialog, vidensdeling og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes i enheden. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag, og du får samtidig gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, således at du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Koncern It er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv.

Som ny i kontoret bliver der udarbejdet et introduktionsforløb for dig, hvor du får tilknyttet en kollega, som guider dig igennem den første tid. Vi sikrer også, at du bliver oplært i de ting, du ikke allerede kan.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer. 

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt it-driftschef Kenneth Rasmussen på telefonnummer 22 18 23 18 eller på e-mail kr@uim.dk eller udviklingschef Jacob Larsen på telefonnummer 61 98 35 20 eller på e-mail jacl@uim.dk

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelsen ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Søg stillingen   

Klik på " Søg jobbet her"-linket nederst og upload din ansøgning mv. senest tirsdag den 20. august 2019, kl. 12.00.  

Der afholdes samtaler fredag den 23. august 2019.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtigt. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine persondata i folderen ”Sådan behandler vi persondata om dig – før, under og efter din ansættelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet”. Du finder folderen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist:

20-08-2019

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdssted:

Adelgade 11-13
1304 København K

Hjemmeside:

www.uim.dk


Læs hvad medarbejderne synes om at arbejde hos os. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.