Find job

Leankonsulent til IT

Har du solide lean-kompetencer? Vil du arbejde med coaching af ledere og medarbejdere i ATP’s IT-organisation, hvor vi er flere end 200 ansatte? Så er du den leankonsulent, vi leder efter.

Kan du drive en forbedringskultur?

Vi er på udkig efter en profil med minimum fem års relevant erfaring fra konsulentbranchen eller som intern konsulent. Dig, der går metodisk til værks og skaber resultater. Og dig, der udfordrer vaner og rutiner og er vant til at arbejde med:

  • coaching af ledere, medarbejdere og teams
  • facilitering af optimeringsworkshops
  • visual management af KPI’er
  • adfærdsændringer.
     

Har du erfaring?

Du har sandsynligvis en erhvervsøkonomisk kandidatgrad inden for Supply Chain Management eller procesoptimering. Det vigtigste er dog dit erfaringsniveau og de succeser, som du har med dig i bagagen.

Du er certificeret Lean Black/Green Belt Six Sigma, og så har du erfaring med Agile/SAFe og solidt kendskab til analyse af data, Kanban, Kaizen og Kata. Du arbejder faktabaseret og formidler dine anbefalinger let forståeligt for modtageren, samt holder dig objektiv i din rådgivning. Kendskab til IT-processer og ITIL er et plus.

Som person er du den strukturerede type, der planlægger og koordinerer dine opgaver. Derudover er du karakteriseret ved dit gåpåmod og din evne til at samarbejde, kommunikere og skabe stærke relationer på alle organisatoriske niveauer.

Vil du optimere processer til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark?

Du bliver en del af sektionen Application Manager Services og SPI, som er bestående af otte dygtige kolleger. Vi har en uformel omgangstone, ”fail fast”-kultur og godt humør. I tæt parløb med sektionens to øvrige leankonsulenter får du en spændende hverdag, hvor dit formål bliver at optimere flows- og værdistrømme i IT, for at understøtte vores forretningsmål. Du får dit eget opgaveområde og rollen som fast sparringspartner for en af vores underdirektører og en række af sektionscheferne i IT.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 220 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning senest fredag d. 30. august. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Kjærbo Nielsen på tlf. 2499 9194 eller MTN@atp.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Allerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.