Find job

Egmont IT søger IT Operations-specialister

Har du en solid erfaring med drift af en kompleks IT-infrastruktur? Er det naturligt for dig at tage ansvar? Kan du sikre en høj kvalitet i den daglige drift af IT? Kan du svare ja, så er du måske vores nye kollega.

Egmont er en førende mediekoncern i Norden med stærk fokus på fremtiden. Vi har en stor digital forretning, som vi til stadighed udvider og udvikler. Vi er i en rivende udvikling, og derfor søger vi flere nye kolleger, der har lyst til at deltage på den ”hybrid-multi-cloud”-rejse, vi er startet ud på. Afhængig af dine faglige kvalifikationer og dine personlige egenskaber vil du få muligheden for at arbejde med de allernyeste teknologier, og du vil være helt tæt på beslutningerne – ofte være en del af dem.

Egmont IT er en central IT-afdeling, hvor vi hver dag gør vores yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kolleger i hele koncernen. Vi arbejder tæt sammen i en afslappet atmosfære og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team. Det vil du blive en del af hos os.

Om jobbet

Som IT Operations Specialist indgår du i et erfarent og dedikeret team sammen med pt. 11 kolleger. I Egmont IT Service Operations and Development, drifter vi en større serverpark med redundante datacentre – både on-prem, hosted og cloud-baserede. Derudover drifter vi den overvejende del af netværksinfrastrukturen i koncernen – WAN-linier, LAN-infrastruktur, routers, switche, firewalls, loadbalancers, APs m.m. primært baseret på Cisco-hardware.

Stillingerne vil typisk bestå af en del drift, en del projekt og en del driftsudvikling. Drift kan være håndtering af sager i vores ITSM, vedligehold af servere, håndtering af alarmer og fejlsøgning på incidents. Derudover har vi mange spændende projekter i støbeskeen – f.eks. omkring SIEM, Citrix, MDM, Office 365, Azure, antivirus, backup m.m. Da vi også har et ønske om, at vi holder vores systemer ajour, prioriterer vi, at vi løbende optimerer på vores driftsrutiner og udvikler vores produktionssytemer, så de til enhver tid kører optimalt. Hvordan fordelingen af arbejdsopgaver vil være, afhænger dels af dine personlige og faglige kvalifikationer og preferencer, samt naturligvis vores behov og prioriteringer.

Det er specielt indenfor cloud og sikkerhed, at vi mangler kompetencer, men har du andre kompetencer, du mener vi vil kunne drage fordel af, så send os endelig en ansøgning.

For at komme i betragtning til stillingerne, er det dog essentielt at du har en solid erfaring med drift af komplekse IT-miljøer (hybrid-multi-cloud). Du har helt styr på at udvikle, drifte, overvåge og fejlsøge en kompleks IT-infrastruktur, så den yder stabilt og optimalt.

Vi forestiller os, at du har mere end 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har planlagt og gennemført systematiske vedligeholdelsesprocesser som Operations Specialist/Architect eller konsulent.

Vi vægter primært faglige kompetencer på følgende områder:

  • Cloud – MS Office 365, MS Azure, AWS, Google Cloud.
  • Sikkerhed – MS Defender, Azure Security Center, SIEM, Cisco AMP, Cisco ISE, Cisco Umbrella, NetScaler, Cisco Firepower.
  • Server – Windows, Linux.
  • Netværk – Cisco, Meraki, SD-WAN, Expressroute.
  • Overvågning/fejlsøgning –SolarWinds Orion, MS SCOM, MS Cloud Monitoring, Azure Monitor, Amazon CloudWatch, Wireshark.
  • Virtualiseringsplatforme -VMware, Hyper-V.
  • ITIL – CMDB, Incident, Problem og Change management.
     

Din profil

Som person er du positiv og udadvendt. Du er god til at skabe overblik og struktur over dine arbejdsopgaver. Derudover er du en holdspiller, og du værdsætter at være i et team, hvor sparring, gensidig respekt og tillid er grundstenene til at skabe nye løsninger. I jobbet vil du få en bred kontaktflade, hvorfor det er vigtigt, at du er en god kommunikator, der forstår at skabe relationer.

Da Egmont har kontorer og selskaber mange steder rundt om i verden – dog primært i Europa, er det vigtigt, at du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale. Kendskab til de nordiske sprog vil også være en fordel.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i en international virksomhed, hvor IT-løsningerne skal understøtte en rivende digital udvikling. Du kan være med til at skabe struktur på en moderne og kompleks IT-platform. Her vil du få faglige udfordringer samt muligheden for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Vi tilbyder derudover fleksible arbejdstider og fine personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, sundhedsforsikring og rabat på udvalgte egne produkter. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

  • Muligheden for at blive en del af et dedikeret team, hvor humoren godt kan være sort, men altid er godhjertet. I afdelingen hersker en udpræget musketérånd, hvor mottoet ”én for alle og alle for én” bliver efterlevet i praksis.
  • Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier
  • Et selvstændigt job med dine egne ansvarsområder
  • En alsidig hverdag i et spændende og travlt miljø
  • Involvering i spændende projekter.
     

Vi har et stort fokus på medarbejdertrivsel, og at du som person udvikler dig løbende. Vi er en virksomhed som værdsætter dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Ansøgningsfrist og hvis du vil vide mere

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV, og vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest den 31. august 2019. Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.