Find job

IT Operations Architect – Netværk

Har du en solid erfaring med drift af komplekse netværk? Er det naturligt for dig at tage ansvar? Kan du sikre en høj kvalitet i den daglige drift af IT? Kan du svare ja, så er du måske vores nye kollega.

Egmont er en førende mediekoncern i Norden med stærk fokus på fremtiden. Vi har en stor digital forretning, som vi til stadighed udvider og udvikler. Vi er i en rivende udvikling, og derfor søger vi flere nye kolleger, der har lyst til at deltage på den ”hybrid-multi-cloud” rejse, vi er startet ud på. Afhængig af dine faglige kvalifikationer og dine personlige egenskaber vil du få muligheden for at arbejde med de allernyeste teknologier, og du vil være helt tæt på beslutningerne – ofte være en del af dem.

Egmont IT er en central IT-afdeling, hvor vi hver dag gør vores yderste for at levere professionelle tjenester og rådgivning til vores kolleger i hele koncernen. Vi arbejder tæt sammen i en afslappet atmosfære og tror på, at vi lykkes bedst sammen som team. Det vil du blive en del af hos os.

Om jobbet

Som IT Operations Architect indgår du i et erfarent og dedikeret team sammen med pt. 11 kolleger. I Egmont IT Service Operations and Development, drifter den overvejende del af netværksinfrastrukturen i koncernen – WAN-linier, LAN-infrastruktur, routers, switche, firewalls, loadbalancers, VPN, APs m.m. primært baseret på Cisco-hardware. Derudover drifter vi en større serverpark med redundante datacentre – både on-prem, hosted og cloud-baserede.

Stillingen medfører et betydeligt fagligt ansvar, og vi forventer, at du har lysten og evnerne til at tage styrepinden og kaste dig konstruktivt ind i arbejdet, når vores fremtidige netværk skal designes og implementeres. Derudover vil en del af arbejdsopgaverne bestå af 3rd level driftsupport, kompleks fejlsøgning af incidents, deltagelse i nogle af de mange spændende projekter, vi har i støbeskeen samt driftudvikling og optimering af vores eksisterende netværk og produktionssystemer.

For at komme i betragtning til stillingen, er det dog essentielt, at du har en solid erfaring med drift af komplekse netværk. Du har helt styr på at udvikle, drifte og fejlsøge en kompleks netværksinfrastruktur, så den yder stabilt og optimalt. Vi forventer desuden, at du har erfaring med overvågning af og fejlsøgning på netværksudstyr – og at du taler flydende ”Wireshark”. Du er ikke helt ubekendt med servere – primært Windows og Linux – så du kan tage en holistisk tilgang til fejlsøgning.

Vi forestiller os, at du har mere end 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har planlagt og gennemført systematiske vedligeholdelsesprocesser som Operations Specialist/Architect eller konsulent. Du besidder sandsynligvis en eller flere Cisco-certificeringer – eksempelvis CCNA/CCNP Route & Switch og/eller Security.

Vi vægter primært faglige kompetencer på følgende områder:

  • Netværk – Cisco, Meraki, SD-WAN, L2/L3 VRF, DMVPN, Expressroute.
  • Cloud – MS Office 365, MS Azure, AWS, Google Cloud.
  • Overvågning/fejlsøgning – Wireshark, SolarWinds Orion, MS SCOM, MS Cloud Monitoring, Azure Monitor, Amazon CloudWatch.
  • Sikkerhed – Cisco ASA, Cisco Firepower, Cisco AMP, Cisco ISE, Cisco Umbrella, Citrix NetScaler.
  • Virtualiseringsplatforme -VMware, Hyper-V.
  • Server – Windows, Linux.
  • ITIL – CMDB, Incident, Problem og Change management.
     

Din profil

Som person er du positiv og udadvendt. Du er god til at skabe overblik og struktur over dine arbejdsopgaver. Derudover er du en holdspiller, og du værdsætter at være i et team, hvor sparring, gensidig respekt og tillid er grundstenene til at skabe nye løsninger. I jobbet vil du få en bred kontaktflade, hvorfor det er vigtigt, at du er en god kommunikator, der forstår at skabe relationer.

Da Egmont har kontorer og selskaber mange steder rundt om i verden – dog primært i Europa, er det vigtigt at du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale. Kendskab til de nordiske sprog vil også være en fordel.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i en international virksomhed, hvor IT-løsningerne skal understøtte en rivende digital udvikling. Du kan være med til at skabe struktur på en moderne og kompleks IT-platform. Her vil du få faglige udfordringer samt muligheden for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Vi tilbyder derudover fleksible arbejdstider og fine personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, sundhedsforsikring og rabat på udvalgte egne produkter. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

  • Muligheden for at blive en del af et dedikeret team, hvor humoren godt kan være sort, men altid er godhjertet. I afdelingen hersker en udpræget musketérånd, hvor mottoet ”én for alle og alle for én” bliver efterlevet i praksis.
  • Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier
  • Et selvstændigt job med dine egne ansvarsområder
  • En alsidig hverdag i et spændende og travlt miljø
  • Involvering i spændende projekter.
     

Vi har et stort fokus på medarbejdertrivsel, og at du som person udvikler dig løbende. Vi er en virksomhed som værdsætter dygtige medarbejdere og ved, at vores succes kommer gennem en fælles indsats.

Ansøgningsfrist og hvis du vil vide mere

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning samt CV, og vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest den 31. august 2019. Vi håndterer ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og afholder løbende samtaler.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.