Find job

C#/.Net-udvikler til vagtplanssystem - Aalborg

Ønsker du at være en central udvikler til et kritisk forretningssystem i den offentlige sektor, og er du i stand til at omsætte kundernes og virksomhedens behov til løsninger af høj kvalitet? Trives du, når du arbejder med komplekse IT-systemer, og har du en dyb teknisk forståelse? Hvis du kan sige ja til disse spørgsmål, bør du læse videre.

Du vil blive en del af et stort udviklingscenter i KMD som er et af de største it-huse i Danmark, og siden 2018 ejet af et af de største teknologivirksomheder i verden - det japanske NEC Corporation. KMD A/S har en årlig omsætning på cirka fem milliarder DKK og 3200 ansatte i hele Danmark, Sverige, Norge og Polen. Blandt KMDs datterselskaber er BanqSoft, Edlund og Charlie Tango.

Om jobbet

Som udvikler får du en central rolle i et af de 3 agile produktudviklingsteam, der arbejder med udvikling og vedligeholdelse af Danmarks mest brugte vagtplanssystem til det kommunale marked. Samlet set er vi over 40 udviklere, forretningsspecialister, supportere og implementeringskonsulenter, som arbejder med produktet. De agile produktudviklingsteams består primært af udvikler fra Warszawa, men du vil få en kollega i Aalborg, som arbejder på et af de andre agile team. Du skal forvente ca. 10-15 rejsedage om året til besøge kollegaer i Warszawa.

Stillingen som udvikler i KMD giver dig mulighed for at gøre en forskel på et forretningskritisk system. Som udvikler bliver du en del af et professionelt team, hvor du samarbejder med mange engagerede kollegaer om at udvikle et stærkt og moderne vagtplanssystem til vores kunder.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Udvikling af vagtplanssystem i tæt samarbejde mellem Product Manager, Product Owner, forretningsspecialister, udviklere og testere.
  • At fungere som teknisk bindeled mellem forretningsspecialisterne og det agile udviklingsteam som du er en del af.
  • At deltage både i udvikling af, men også vedligehold af løsningen.
  • At anvende dine stærke analytiske kompetencer, til at finde de rette løsninger og udarbejde estimater for kommende opgaver.
  • At deltage i kundemøder efter behov ifm. den tekniske behovsafklaring.
     

Vi kan tilbyde gode karrieremuligheder på kort og langt sigt. I og med KMD er en virksomhed i økonomisk vækst og udvikling er der mulighed for at lære af og gøre en forskel på nogle af de største it-projekter i Danmark. Desuden tilbyder vi relevante udviklingsmuligheder igennem faglige netværk, Communities, og eventuelt uddannelse.

Om dig

Vi forventer du har en videregående uddannelse inden for datalogi og mindst 3 års erhvervserfaring i .NET/C#-programmering

Herudover forventer vi, at du:

  • Er ekspert i Microsoft Visual Studio IDE 15/17/19, og kodearkivering (GIT/TFS)
  • Har erfaring med at arbejde professionetl med MS SQL Server, Entity Framework, WCF, rest
  • Har erfaring med CI/CD
  • Har erfaring med webudvikling (ASP.NET MVC, Javascript, TypeScript)
  • Har kendskab til domænedrevet design (DDD)
  • Har kendskab til WPF
  • Har erhvervserfaring i SCRUM og distribuerede team
  • Har kendskab til Lønsystemer eller de danske overenskomstregler vil være en fordel.
     

Personlige kompetencer:

  • Kan forstå og omsætte tekniske kundekrav
  • Er en aktiv holdspiller:
    - samarbejde tæt med resten af teamet
    - deltage i teammøder og Scrum ceremonier
    - hjælpe dine holdkammerater
  • Demonstrerer proaktiv tilgang til dine opgaver:
    - Indsamle krav fra Product Owner
    - Præsentere arbejdsresultater til Product Owner
    - Stille spørgsmål, når du er i tvivl
  • Flydende i både dansk og engelsk sprog.
     

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Development, Andreas Vad Chawes på telefon 3070 4740.

Vi holder løbende samtaler, så send os dit CV, så hurtigt som muligt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.