Frontend-udvikler til Mobil App, GSGroup Danmark A/S | it-jobbank
Find job

Frontend-udvikler til Mobil App

Vil du være en del af vores succes og Smartday-teamet i GSGroup Danmark? Har du flair for at omsætte ideer til gode konkrete løsninger, og vil du arbejde i et lille team med dygtige og engagerede kollegaer i en uformel og god atmosfære.

En førende udbyder af mobile serviceløsninger

GSGroup er en ledende europæisk leverandør af tjenester og systemer for mobile dataløsninger. Vores produktportefølje består af brands som Smartday, Handyman, Guard Systems, Spotguard, Paikannin, MyFleet og Lommy.

Til vores kontor i Rødovre søger vi nu en ny kollega til produktet Smartday. En kollega, som med sit engagement og specialviden kan tilføre produktet forretningsværdi for kunder og samarbejdspartnere, og som vil bidrage til, at vi som et team fortsat kan levere det bedste produkt på markedet.

Bliv en del af holdet og sæt dit præg på håndværkernes fortrukne IT-løsning

Hos os får du mulighed for at arbejde i et team med hænderne direkte i kerneproduktet. Du har en stor virksomhed bag dig, trygge rammer og gode vilkår i dit arbejde. Der er mulighed for at arbejde med nyeste teknologi og at samarbejde med kollegaer rundt om i organisationen i de nordiske lande og vores udviklingscenter i Budapest. Rejseaktivitet kan i den forbindelse være nødvendig.

Som Frontend-udvikler på vores mobile hybrid App, Smartday Touch, får du ansvar for at drive udviklingen af den mobile klient til håndværkeren i marken. Smartday Touch er bygget på Javascript frameworket Sencha Touch. Du skal derfor have viden og kernekompetencer inden for for Javascript, CSS, HTML, Cordova og alt det i mellem og rundt om, som kræves når man udvikler en hybrid app. Hvis du ikke har direkte kendskab til Sencha Touch eller Sencha ExtJS er det ikke et problem, så længe du kan se dig selv arbejde med det, og du i stedet kommer med baggrund i andre frameworks som Ionic, React, Vue, Angular o.l.

Du vil i dit arbejde få en høj grad er frihed til at designe og implementere løsninger, men samtidig skal du kunne lytte og være imødekommende overfor andre interessenters ideer og designforslag. Er du kreativ og har evner for UI/UX er det bestemt en fordel, men dine grundlæggende kompetencer skal være at kode effektivt og kunne udvikle i javascript med konsumering af REST datakilder, håndtering af offline datastores og generelt have god forståelse for dataflow på klienten og dataflow ved udveksling af data med backend.

Det tilbyder vi hos GSGroup

Vores kontor i Rødovre er tæt på S-toget, men der er også gode trafikale forhold, hvis du kommer i bil.

Kontoret i Rødovre tager sig af salg, support, konsulent og udvikling. Vi hjælper hinanden med de praktiske ting, vi støtter op når der er problemer, og vi fejrer selvfølgelig succeserne sammen. Det er vigtigt, at du gerne vil være en del af et fællesskab og mærke, at det netop er derfor vi alle gør en forskel for kunderne og for hinanden som kollegaer.

God trivsel og et godt arbejdsmiljø er vigtigt for os og selvfølgelig tilbyder vi madordning, pension og sundhedsforsikring. Har du lyst og vilje til at udvide dine faglige kompetencer er der også mulighed for certificeringer og anden træning, der skal til for at være på toppen af din karriere.

Dine kompetencer

Det er en fordel, hvis du kommer med erfaring fra et eller flere projekter, men ikke et absolut krav. Vi søger først og fremmest en ny medarbejder, der har drive og fokus på at ville lære at forstå vores løsning til fingerspidserne.

  • Du har teoretisk og praktisk baggrund i anvendelse af Javascript som udviklingssprog
  • Tidligere har arbejdet med hybride web app løsninger til iOS, Android og Windows
  • Allerede I dag arbejder med Visual Studio 2017 og Azure DevOps (Visual Studio Online)
  • At du I tidligere projekter har arbejdet med jQuery, HTML, CSS, SCSS, Cordova, Gulp, Npm, PhoneGap
  • Du skal have gode dansk og engelsk kundskaber og kunne indgå i tværgående projekter lokalt og med kollegaer i andre afdelinger af GSGroup.
  • Det er en fordel hvis du allerede har kendskab til Sencha Touch eller Sencha ExtJs.
  • Det er en fordel hvis du kender til at arbejde med løsninger for håndværks og servicefag.
     

Er du vores nye medarbejder

Er du interesseret i at være en del af vores Smartday-team hos GSGroup, og har du kvalifikationerne, vi søger, så send os dit CV med din ansøgning. Ansøgninger bliver løbende vurderet og tiltrædelse kan ske hurtigst muligt. Ansøgningsfrist 15. september.

Læs mere om os på gsgroup.dk eller kontakt Udviklingschef Henrik Hansen på mail henrik.hansen@gsgroup.dk for mere information om jobbet.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Rødovre

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.