Find job

IT Risk Manager

Har du erfaring med IT-risikostyring, og kunne du tænke dig at være med til at løfte SDC’s IT-risikostyring til nye højder? Kan du bygge bro mellem forretningen og IT, og er du ambitiøs og har du lyst til at spille en central rolle i et område med stor berøringsflade internt og hos vores kunder? Vil du være med i spidsen for et for os vigtigt felt? Og vil du bruge din viden inden for IT-drift og komplekse miljøstrukturer?

Så er du måske vores nye IT Risk Manager.

SDC er et finansielt datacenter hvor IT-sikkerhed og IT-risikostyring er meget centrale funktioner, hvor du bliver en vigtig del af SDC’s IT Compliance-team, der kontinuerligt følger op på og optimerer vores processer omkring sikring af IT-sikkerheden.

Som IT Risk Manager bliver du bliver en afgørende spiller, hvor du får rig mulighed for at gøre din indflydelse gældende, samt sætte din dybe viden og erfaring på området i spil. Du kan se frem til en hverdag i tæt samarbejde med kolleger i udviklingsområder, infrastruktursikkerhedseksperter og eksterne leverandører mv.

Du sætter dine tydelige fodaftryk, ved bl.a. at:

  • Sikre et godt overblik over SDC’s IT-risici.
  • Indsamle, analysere, kortlægge og følge op på IT-risici.
  • Skabe overblik og sammenhænge mellem risici og imødegående handlinger.
  • Foretage ledelsesrapportering for SDC’s IT-risici.
  • Følge op på IT-compliance anbefalinger og opgaver.
  • Facilitere IT-risiko workshops.
  • Hjælpe/støtte organisationen i udførelse af risikovurderinger.
  • Sikre opdaterede og tidssvarende risikostyringsprocedurer.
     

Indgangsvinkler til rollen som IT Risk Manager

Du er pr. natur analytisk anlagt. Selvstændigheden er i højsæde og du nyder at tage action og drive processer fremad. Du er struktureret og metodisk i din tilgang til undersøgelse. Endvidere har du sans for at skabe kontakt og formidle dine budskaber og det motiverer dig at bistå dine kolleger med deres risikostyringsarbejde.

Det er vigtigt at du:

  • Formår at navigere i en kompleks struktur og har arbejdet med Risk Management.
  • Har kendskab til Compliance krav i den finansielle sektor.
  • Er nysgerrig på IT og udviklingen heraf.
     

Endvidere bringer du følgende til bordet:

  • Relevant uddannelse eller certificering indenfor IT Risikostyring (eksempelvis CRISC eller lignende).
  • Minimum 2 års erfaring med IT-risikostyring og IT Compliance.
  • Kendskab til udarbejdelse af risikostyringsprocesser.
  • Bredt kendskab til informationssikkerhed, compliance, lovgivning i den finansielle sektor, standarder for informationssikkerhed og risikostyring, fx ISO 27001, 27002, og 27005.
  • Erfaring med IT-revision.
  • Du arbejder ud fra et organisatorisk helhedssyn.
  • God forretningsforståelse og respekt for information af fortrolig karakter.
  • Sætter en ære i at få leveret til tiden og fremstår som vedholdende og fokuseret.
  • Mestrer dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt.
     

Alt det praktiske

Er du blevet nysgerrig på at høre med om stillingen og SDC, er du velkommen til at give Rasmus et ring. (Se fakta boks). Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med CV.

En karriere med mere mening

Vidste du, at kun ca. 5 % af de penge, der er i omløb i samfundet, er kontanter. Resten er virtuelle penge, som bl.a. håndteres af SDC. Vi er stolte af, at have været på markedet i mere end 50 år. Med vores indgående erfaring med drift og udvikling af bankapplikationer og systemer, som er vores kerneydelse, bygger vi bro mellem den finansielle sektor og IT i hele Norden. Med vores fælles nordiske platform bygger vi løsninger og skaber grundlaget for fremtidens bank.

Du kan her læse mere om SDC som arbejdsplads: https://www.sdc.dk


ABOUT SDC

SDC is a modern, business-oriented IT partner for the Nordic financial sector. Our core services are system development and maintenance. Our ambition is simple: We emphasize professional use of technology and have a strong customer focus and a cost-effective business model in order to become the leading IT partner in the Nordic financial sector measured on quality, price and business support.

Ansøgningsfrist:

31. august 2019

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Legal & Contract Management

Kontaktperson:

IT Compliance Officer & Data Protection Officer Rasmus Broeng Jørgensen

Telefon:

+45 51185780

Stillingsbetegnelse:

IT Risk Manager

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.